1. august 2009

Lang Lørdag....


Jannik, Maria og Ida-Marie ser på Max, der viser sin pink bold frem. Han ved endda den er pink ; ) Vi tog ind til Frederiksberg have allerede så vi var der kl. 10.45 og fik vores madpakker. Så legede Max og Preben lidt med bolde og løb rundt og så blev Max puttet i barnevognen inde under et træ. Efter 1 time kom der en familie og stod 1 meter fra barnevognen og talte højlydt om hvor de skulle placere sig og så var den lur forbi. Max var længe om at vågne og ville kun sidde hos mig klinet til mig, han var tydeligvis ikke udhvilet.
Vi skulle mødes med Jannik og Maria kl. 13, men den blev 14.15 inden de kom, da vi havde misforstået hinanden. De var med tog, da deres kæmpe Silvercross fylder en flyttevogn og ville gerne mødes på Valby st., men der var vi så gået helt fejl af hinanden. Ida-Marie er jo ikke så gammel og derfor er det stadig svært at være ude og få det hele til at lykkedes og den lille pige var meget ked af det. Så vi fulgtes med dem over i Søndermarken og så gik vi hvert til sit. Men vi fik da set hinanden og det var jo det vigtigste. Turen tilbage til bilen var pludselig blevet lang og jeg kan godt mærke solen og gåturen har gjort mig udmattet.
Jeg håber snart vi får dem at se igen og jeg husker jo hvordan det var, da vi selv blev forældre. Det er ret hårdt at vænne sig til det hele og til at et lille væsen bestemmer hvor og hvornår. De har som os været sammen i mange år og det gør det ikke bedre : )
Jeg glæder mig nu til den første tid, som gerne skulle være god og dejlig denne gang. Vores første måneder var ikke helt som ventet og det bliver godt at opleve en forhåbentlig normal anden gang, med forgåbentlig et lige så vellykket barn ; )

2 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Ja, her er det vist kun tiden, der arbejder for en. Sådan er det at have bitte små børn.

Knus fra engen ;-)

Unknown sagde ...

JM: Ja, jeg husker det jo godt selv, man er så usikker hele tiden og der skal ikke så meget til før man trækker sig eller helt bliver hjemme. Men sådan har vi det ikke mere. Heldigvis og tror heller ikke barn nummer 2 bliver samme oplevelse, heller ikke selvom nogen af tingene måske komemr til at virke nye for mig denne gang : )