5. august 2009

Hvile er påkrævet....

...efter 11 timers kærestedag i København. Vi startede med at finde en parkeringsplads i en sidegade til søerne og gik så derfra ind mod strøget. En pæn tur for en med mavse som jeg. Vi tog os nogle hvil undervejs og besøgte et par butikker også.
Hos et pizzaria nær Kongens have købte vi pizza og sandwich og fandt en plads under et træ. Inde i Kongens have stødte vi på Rasmus og Mads. Mads kender vi fra McDonaldstiden og hans bror bor tæt på os. De var på tur med nogle andre handicappede, Rasmus har nemlig muskelsvind og hans bror er hjælper for ham. Dem snakkede vi med noget tid og gik så videre mod strøget igen.
Vi spiste kage på en hyggelig café og bare på den tur så vi hende, der spillede med i Walter & Carlo (den hvor de er i Spanien), Torbjörk Højfeldt (eller hvad hun nu hedder), Stig Pedersen (bassist for DAD) og Jesper Bintzer (Forsanger for Dad) et andet sted, Reimer Bo og Ole Ernst - alle vidt forskellige steder. Der var VIP træf på en helt alminderlig onsdag ; )
Derefter begav vi os langsomt ned mod Rådhuspladsen, hvor Ezenza lå tæt på og fik så en times massage og det var dejligt.
Jeg har været sådan lidt "forspist" hele dagen, uden rigtig at jeg har spist det store og Preben var nu heller ikek så sulten. Det var eller mig der skulle planlægge og betale hele dagen, men aftensmaden blev i Tivoli, tvor vi fik en hjemmelavet jordbærshake. Andet var der ikke plads til.
Kl. 18.30 gik vi i biffen og så Harry Potter, som jo (igen) var god.
Vi har haft en hyggelig dag med tid og ro til det hele og Max har alt imens været på Bakken med Farmor og Flemming og har også haft det godt.
Så i morgen drager han og jeg til Jylland i 5 dage og skal undvære Preben og det bliver lidt hårdt efter sådan en dejlig dag. Men vi må jo bare glæde os over at det er sundt at savne.
Preben blev rigtig glad for glassene og jeg fik et par ørestikker i guld og med en lille sten i (heldigvis ikke en diamant, for jeg aner jo ikke om jeg kan holde ud at gå med dem igen) og et sødt lille armbånd i guld. Jeg fik huller i ørene, da jeg var 13 tror jeg og gik med øreringe i alle afstygninger i nogle år, pludselig kunne jeg intet tåle og holdt op med at bruge dem. Nu ca. 17-18 år efter skal jeg prøve igen og indtil videre går det fint. De er meget søde : )
Nu trænger jeg til hvile og vil smutte ind og lægge mig.
Vi ses på tirsdag og ha' det godt så længe : )

Ingen kommentarer: