20. april 2009

Jeg savner barndommens blomstereng...


....de findes sikkert stadig - om ikke andet så i den mere kontrollerede udgave. Men jeg savner nok i virkeligheden stemningen, solen der varmer, duftene, fuglene....min barndom var sol og sommer. Sådan husker jeg den. Jeg husker da også når det stormede og vi ikke havde lys eller varme, for i Jylland hang elmasterne frit på det tidspunkt og det skete alligevel en del gange. Om vinteren havde vi virkelig sne og meget af det. Sådan husker jeg det! Jeg har så mange små billeder inde i mit hoved af barndommens land. Jeg husker som en elefant - det siger min veninde Anna , som jeg var barn sammen med : )

I morges vågnede jeg i ske med en lille varm dreng. Vi stod først op kl. 8 og så snart Max havde forladt sengen så var han ked af det. Måske var det fordi han er så far-syg for tiden. Måske savnede han lige sin far. Men han var både fortvivlet og gal, der blev smidt med sutter og jeg fik også et par dask. Jeg forholdt mig helt roligt og prøvede på at nøjes med at anerkende at ..."du er godt nok ked af det" og "kom hen til mor, så skal jeg trøste dig". Først da jeg fik afledt ham til at hjælpe med at yoghurt og fuldkornspuder op i hans tallerken, så vendte hans humør og vi grinede og hyggede os. Jeg ringede op til Preben og vi snakkede lige lidt med ham. Så gjorde vi os klar til vuggestuen og han var stadig lidt tyndhudet, så da jeg afleverede ham, var han igen vildt ked af det og hans pædagog tog over og jeg er sikker på, at han får en dejlig dag i solen.

Igår mens jeg var på loppemarked havde Max og Preben været udenfor. De så nogle brumbasser og Preben sagde; "Prøv at se Max, det er en brumbasse".... Max gentog; "Gummernasse"..."Hvor Gummernasse hen?"
I morgens spurgte jeg igen til det og det var samme navn : )
Jordbær = Lorbå
Banan = banna
Flemming = Fæmmim
Hans babydyne = MIN
Ketchup = Kepto
Æble = Læbbe














3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Dengang og lige nu. Livet! Dejligt skriv, Rikke ;-)

Sara sagde ...

Sidder her og griner - hyggeligt med alle hans ord :-)

Unknown sagde ...

Tak Jeannette : )

Ja, vi griner tit vores behind i laser herhjemme : )