En mors reaktioner...

...kan nogen gange chokerer især hende selv. I går aftes vågnede Max igen, som nu er dømt vane her inden for den sidste uges tid. Han er ikke til at få til at sove igen og det står på i 1,5 time, hvor vi render derinde hver 5 minut, som vi har fået anbefalet. Men i nat var det helt vildt. Han græd helt vildt og smed konstant sin sut på gulvet og ligeså meget som jeg godt ved, at han jo må gå til ekstremer - ligeså gal bliver jeg. Jeg har virkelig opdaget en træls side af mig selv. Det endte med, at jeg blev gal på Max til sidst og Preben var også inde hos ham. Men Preben opgav og tog ham med ind i vores seng og så fik vi det vildt skidt begge to, fordi vi jo godt ved, at det er den måde han kan protestere på. Sagen er bare den, at han skal lære at sove igennem i sin egen seng og at han faktisk har gjort det mange gange. Så i aften må vi være standhaftige igen igen og prøve på at forholde os rolige. Men hvis jeg kunne læse hans tanker, så ville jeg gøre det. Hvis jeg kunne gøre ham rolig på en ellers anden måde, så ville jeg også gøre det. Det er sku bare så irriterende, at vi skal have de ture.