19. februar 2009

Lykken er et valg!

Et mantra der er værd at lytte til, for det er sandt. Det jeg har haft mest gavn af i mine prøvelser er at tro på det gode sejrer, at man kan smile sig gennem mørket og til sidst tro på, at man rent faktisk er glad, at man er loyal overfor sig selv og at man altid reflekterer over sig selv og sit liv. Når man kan erkende sine fejl og mangler, så kan man gøre noget ved dem.

Jeg var til psykiateren i dag og hun er en ret kontant kvinde. Hun er faktisk ret go', fordi hun guider en gennem de der ting man er i tvivl om og egentlig godt kunne bruge at få tildelt et svar på, uden at skulle finde det selv i junglen af svar. Hun kunne ret hurtigt konstatere, at jo...jeg har det godt, jeg er stabil og de ting jeg oplever er helt normale i forhold til at være kvinde, mor og gravid. jeg skal på ingen måde have lykkepiller for noget jeg ikke fejler, men i tilfælde af at jeg oplever nedgang, så skal jeg ringe og der vil være hjælp asap. Vi talte om flexjob, da jeg også der får mange råd omkring det og hun sagde....nej, du skal ikke søge nu, hvor du egentlig har det godt og har et barn og en mave at tænke på. Vent til du reelt har en stærkere grund til at søge og så giver du den bare gas. Men gem kræfterne til det der er vigtigt lige nu og benyt dig af dine paragrafdage i den udstrækning du har brug for ro. Brug bedsterne og barnepigen så tit du har behov og du kan gøre det. Det er vigtigt helt indtil nr. 2 barn er 1 år, så er faren for en ny psykose drevet over og du skåner dig selv. Vi skal ses en gang om måneden og jeg skal også se min psykolog en gang om måneden. Så hver 14. dag skal jeg se en fagperson der kan gribe ind, hvis de fornemmer noget usundt og jeg skal sammen med alle omkring mig være opmærksom. Så helt igennem dejligt at blive det klogere og jeg har det godt med hendes råd : )

Ingen kommentarer: