Jeg kan mærke, at jeg skal holde mig selv meget i ørene for tiden. Jeg vejer mere end normalt, jeg fokuserer nemt på det jeg ikke kan og gør. Jeg ved godt hvad knapepr der skal trykkes på, men dilemmaerne vælter ned over mig og små ting bliver store. det er heldigvis noget jeg kan tale med Ellen - min psykolog - om i næste uge.En af vores veninder er blevet gravid og det er bare så hyggeligt og jeg ville gerne have nummer to, når jeg tænker på hvor hyggeligt det egentlig kunne være. Vi ved jo, at det er det vi vil på et tidspunkt. Meeeen så kommer den nagende tvivl. hvad med Max? Hvad emd mig? Kan jeg klare to børn? Det er så hårdt ind imellem? Hvornår er det bedst? Skal vi overhovedet have flere? Kan man have så meget kærlighed for to børn? Og er der så overhovedet noget tilbage til Preben? Hvor blev mit sexliv af? Hvor blev min længe ventede tro på mig selv af? Hvad med min krop? Skulle jeg træne i vores træningslokale, der intet koster? Hvad holder mig dog tilbage? Hvorfor spiser jeg ikke sundere? Hvorfor elsker jeg ikke mig selv noget mere????
Fanden ta' mit hoved... Be my guest!
3 kommentarer:
Åh, hvor jeg kender de tanker! Kære Rikke, du er bestemt ikke alene - jeg ved godt, det ikke er nogen trøst, men hold op, hvor der er gang i de samme dilemmaer her på matriklen!
Inderst inde tror jeg på, at kræfterne til at håndtere to børn i stedet for ét nok skal komme. Også selv om nr. 1 kan være noget af en håndfuld. Tingene stabiliserer sig - det er "bare" de første år, der er særligt anstrengende. På et tidspunkt bliver ungerne lidt mere selvhjulpne, og så får vi forhåbentlig også kræfterne lidt tilbage igen!
Kære Rikke,
måske du kan tilgive dig selv, at du lige nu er mor til et lille barn og derfor er alting lidt "skørt"? Og du ikke får gjort alt det, du gerne vil? At du ikke længere helt er den samme som før?
Nu er mine unger tre og fem år, og selvom de stadig har brug for meget hjælp, pleje, omsorg, er der en verden til forskel, fra de var mindre, til nu. Og jeg bliver mere og mere "mig selv" igen. For jeg kender bestemt til følelsen af at være ved at "forsvinde".
Vær god ved dig selv :-) Det er en periode, hvor verden er vendt helt rundt. :-)
Kram!
Tak Toni, dejlig opbakning : ) og tak Lotte. Varmen fra jer var velkommen i mit liv lige nu. Syns bare jeg arbejder, putter barn, vågner om natten og er forvirret og glemsom. Så ja -skal vist til at passe lidt på. Overvejer at spørge om jeg må gå 1 time ned om ugen til en start. Ser hvad der sker...
Send en kommentar