Tryghed og vaner

For tiden lever jeg i min lille æggeskal herhjemme, jeg har egentlig ikke lyst til at forlade min hule - vores hjem. Preben er hjemme med ondt i ryggen og derfor er hjemmet som en magnet. Min seng hiver i mig og jeg går totalt i tomgang. Jeg tager mange ting for givet, især Preben. Jeg glemmer at vise ham, at jeg er hans kæreste og jeg glemmer at holde lidt af mig selv også. Volapyk??? Ja, sådan er mit liv nogle gang. Men lige for tiden sidder jeg fast i gamle mønstre og kan ikke finde glæden. Men jeg ved at den er lige neden under det yderste lag og jeg skal bare lige kratte lidt, så er den der. Skal abre lige finde nøglen frem, så skal det nok gå!!!