18. oktober 2008

Ni'mat - forkælelse i autentiske rammer.

I går sluttede vi 3 fridage af med en kæreste dag i København, hvor Preben overraskede med ½ times fodbehandling og 1 times massage, hvor der blev lagt kræfter i. Dejligt. En såkaldt Tempelbehandling og det foregik på Købmagergade hos Ni'mat - en lille perle, der ligger godt gemt væk. Der er en dejlig stemning, meget autentisk og virkelig dygtige massører, der ved hvad de laver og damn, det gjorde nas ind imellem.
Bagefter shoppede vi lidt og nød 2-somheden i ferievrimlen. Det var en dejlig dag. Vi hentede Max tidligt og tog til Lyngby og jeg fandt nogle flotte støvler, som jeg får i julegave af mine forældre ; ) Men dem jeg havde udset mig var bare ikke så pæne da det kom til stykket og jeg fandt nogle andre som ikke hed Billi Bi og koster 1800,- Ja, det sparer man lige 600 kr. på.
I dag skal Preben til poker på Casino Copenhagen og Max og jeg tager til navngivning ved fætter William. Vi har købt en cd med danske børnesange og medfølgende sangbog - en ny en af slagsen. Meget fin. Og en lille følebog med dyr i.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh, det vækker minder! Besøgte min bror i Thailand for 2 år siden, og udviklede nærmest øjeblikkeligt et afhængighedsforhold til thaimassage - både fod- og helkropsudgaven. I Templet Wat Pho, som vist stadig er det eneste sted hvor man kan få den autoriserede uddannelse, kan man blive masseret lige ind i himlen for næsten ingen penge. Fristende at slå sig ned og blive boende!

Unknown sagde ...

Ja, vi har også være i Thailand HuaHin og det var skøøønt. Vi blev masserede næsten hver dag i 14 dage, det er helt fantastisk og jeg elsker massage. Mine børn i bh.kl. bliver også opdraget til at den man masserer går man ikke ud og slå lige bagefter ; )