4. juni 2008

Glad/Ked


Glad for venner, der åbner sig og giver lidt af sig selv - eller meget som jeg gør. Der ser mig og forstå mig.
Ked af det, når der er konflikter og jeg kan mærke, at jeg er upopulær, da jeg har tendens til at blande mig og har været slem til at sladre....men det er da blevet bedre ; )
Glad for at jeg har ferie og at det bare er hygge og afslapning.
Ked af, at jeg ikke kunne køre Max ind i vuggestuen, som var planen i denne uge og give ham den bedste start.
Glad for at jeg har fred i mine tanker, at jeg har ro i mit sind.
Ked af når jeg fornemmer, at mine tanker begynder at hive fat i det negative og jeg prøver med at samme på at slå bakgear - som regel med held.
Glad for at min psykiater virker så kompetent og sød. Hun siger det jeg godt ved, men bare ikke lige selv har lyst til at indse eller ikke lige har gennemtænkt, for jeg er ret impulsiv.
Ked af det, når min impulsivitet og energi fylder for meget og får mig til at glemme at tænke mig om.
Glad for alle de knubs jeg har fået i årenes løb, glad for hvad det har først med sig på trods af tvivl og stort besvær, smerte og sorg.
Ked af.....næh. Det er jeg faktisk ikke ked af, jeg er mest glad for sådan som det er gået mig, for uden det var jeg jo ikke hvor jeg er i dag. Så glad glad for det.
Glad for solen, blomsterne, duftene, havets brusen og natures skønhed.
Ked af at ikke alle tænker på jorden som vores hjem - men affaldsplads.
Glad for min mand, der har det hårdt på arbejdet lige nu og som skal arbejde meget i denne uge, glad for hans moral og etik omkring min person, når det virkelig gælder og han naturlige tilgang til at være far og ville det på lige fod med mig omkring Max. Glad for vores fortid og glad for nuet sammen med ham og Max.....
Max er bare....ja...ubeskrivelig kærlighed, der bare kommer af sig selv og ikke skal gøre sig fortjent til at blive elsket af mig, han fylder hele vores liv og er i vores tanker det meste af tiden
...nu vågnede han så efter en halv times middagslur, så det er vist ned en tur til om et par timer. Men jo...hans duf, der er så sød og beroligende. Han søde smil, der får mig til at smelte, hans grin, der er hæst og hjerteligt og hans charme, der kan få enhver til at overgive sig og holde af ham uden at kende ham : )
En mors stolthed kan i nok se...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg elsker dine indlæg om glad/ked intet mindre... De er så givende, Rikke... Tak ;-)

Unknown sagde ...

Ihhh, tak for det. Det var rigtig sødt sagt. Jeg synes jo ikke det er meget andet end mine tanker. Men jeg er da glad for at du kan bruge dem : )