2. juni 2008

Ferie - uhmmm

Jeg har ferie til og med mandag og jeg ved faktisk ikke rigtig hvad den skal indeholde. Max og jeg skal ned i vuggestuen og få vænnet ham lidt til omgivelserne og Randi, som er pædagog (der ikke strejker) er der også, så han kan faktisk også lære hende at kende, når han nu ikke kan starte, som han oprindeligt skulle i dag.
På fredag skal vi alle 3 i Tivoli og se Kashmir. Max kan sove i sin barnevogn, for musikken er aldrig så høj derinde og det skal lige prøvet. Vi kan altid tage hjem, hvis det ikke går.
Eller skal vi bare slappe af. Preben skal arbejde i weekenden, da han arbejdsplads skal flytte fra Esplanaden til Tuborg havn. Så det er 8-16 både lørdag og søndag. Når han så har fri skal vi vist hygge os sammen vil jeg tro. Jeg trænger ikke på den måde til ferie, men jeg trænger til bare at være... at slappe af og få ordnet de der småting, man ikke får gjort i hverdagen.
Men Max vil også have glæde af, at der er ro og fred omkring ham. Han sover lige nu og det er dejligt. Jeg sidder her i den kølige brise og nyder freden. Nu vil jeg lige ryddet op i nogle papirer og nogle forsømte hjørner.
Om 3 uger går turen til Mallorca. Det bliver så spændende, hvordan det kommer til at gå med Max.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ønsker dig og Max en rigtig dejlig ferie ;-)

Unknown sagde ...

Tak for det. Det er altid fint med en ufrivillig ferie. Skulle jo have kørt Max ind. Men det blev til ferie i stedet for.