27. maj 2008

Glad/ked

Når jeg nu cykler til og fra arbejde strømmer der mange tanker gennem mit hoved. I dag havde jeg en leg kørende hele vejen hjem og den foregik cirka sådan her;

Glad for at jeg fungerer så godt på mit arbejde og at jeg brænder for det igen
Ked af at jeg ikke kan være del i strejken

Glad for mit helbred og humør er så godt lige nu
Ked af hvis det skulle forsvinde igen

Glad for at min mand igår spurgte mig "Er der noget jeg skal gøre bedre som ægtemand"
Ked af at jeg måtte "skuffe" ham med et "jeg vil ikke forlange mere af dig, du har være igennem ild og vand med mig"

Glad for min dejlige søn
Ked af at "mistede" den anden måned af hans liv sådan delvist

Glad for at jeg har fundet nøglen til min lykke og livsglæde
Ked af at det først skete nu ; )

Glad for at jeg aldrig står stille og altid gerne vil gøre det lidt bedre for mig selv og andre
Ked af at de kan gøre mig stresset, for det er ikke meningen

Glad for at jeg har en mor der stiller op for mig og glad for at mine forældre er så pjattede med Max
Ked af at jeg måtte flytte så langt væk for at opdage, at de er der for mig altid

Glad for at jeg fandt Preben i menneskemængdenKed af at jeg har været den der blev syg hele tiden og var i centrum uden at ville det

Glad for at jeg er et følsomt og eftertænksomt menneske
Ked af at jeg ikke finder det mere naturligt at kærtegne min mand og rose folk

Glad for at det falder mig så nemt at være mor og at være kærlig overfor Max
Ked af hvis jeg mangler energi efter at have været sammen med børn hele dagen skulle påvirke mit drive herhjemme

Glad for min meget brændende energi for de ting jeg interesserer mig for
ked af hvis jeg overrumpler folk omkring mig ved at være for insisterende

Glad for at være elsket
Ked af at døgnet ikke har mere end 24 timer til at elske i

Glad for at Preben og jeg er gode til at deles
Ked af hvis jeg går for meget op i din tur og min tur

Glad for at være egoist
Ked af at være egoist

Glad for min søns smukke ansigt og dejlige smil
Ked af at jeg glemmer at glædes ved det hele tiden

Glad for at vi har fået kontakt med vores søde naboer
Ked af at jeg ikke opdagede det potentiale noget før

Glad for at jeg har nogle dejlige venner og veninder
Ked af at jeg været jaloux og barnlig overfor for nogle af dem før i tiden

Glad for min computer, min blog, mit tv, min musik, min seng og vores hjem
Ked af at det ikke er et hjem med en lille beskeden have med plads til at sanse, lege, grille og nyde solens stråler i

Glad for at livet er langt og lykken er her
Ked af at jeg først valgte lykken sådan rigtig nu

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Flot indlæg !
2 sider af samme sag. Glasset halvt fuldt/ halvt tomt. Osv.
Stof til eftertanke.

Unknown sagde ...

Tak

Anonym sagde ...

Jeg har genlæst dette indlæg rigtigt mange gange, Rikke - og vil gerne sige dig tak. Det er et meget rørende indlæg fra en kvinde, der valgte livet og lykken i den aller sværeste tid.

Kærlig hilsen Jeannette Mariae

Unknown sagde ...

1000 tak JM. Blev helt rørt. ja, lykken er helt sikkert valgt og kæmpet for. Det er dejligt at jeg har det så godt nu ; )