29. april 2008

Så er jeg her igen...

Jeg kom hjem her kl. 20.30 efter først en fin arbejdsdag, hjem og vende og et forældremøde her til aften. Da jeg kom hjem, var det til en frustreret far og en søn der ikke helt kan finde ro. Nu har vi aftalt, at de skal være slut med mælken om aftenen (da vi nok bruger den, som et middel i kampen om den nemme løsning), han skal puttes lidt senere og så skal det være den gode gamle kamp i hans egen seng. Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi er på vej ud på et skråplan med gåture, mere mælk end hvad der er godt og nok en masse forvirring, fordi vi prøver og prøver. Så fra i morgen er det kamillethe før sengetid og så bliver det i sengen, der puttes. Jeg håber på, at det vil gå godt i løbet af nogle dage. Jeg ber til, at det vil gå godt. For det er bare så opslidende, at aftenerne smuldrer væk og den ro, vi begge trænger til (og det gør Max nok også) den er der ikke lige for tiden. Så please lad det vende. Det er mit højeste ønske ; )

Ingen kommentarer: