17. marts 2008

Massage mod mobning (klik her)


Inden jeg gik på barsel var jeg i en 1. klasse og jeg indførte massage, når børnene trængte til at falde lidt ned eller hvis der var mange konflikter. Jeg gjorde det, at børnene sad omvendt på deres stol og fik så en bestemt slags massage af deres massagemakker, som skiftede fra gang til gang. Jeg har også en lille leg, der hedder "den lille snegl" og jeg havde en meditationscd med, hvor de lyttede til farvernes univers. Det var en fornøjelse, at se hvor glade de var for det og hvad det gjorde ved deres sammenhold. Så jeg vil hermed slå et slag for, at man gør det til en fast ting at gøre. Det er nok at sætte 10 min. af til det om dagen og det er prøvet af på flere skoler efterhånden med succes.
Her er et eksempel fra Lyshøjskolen i Kolding, hvor de har reduceret antallet af elever, der bliver mobbet, til 4-5%. Skolen arbejder på mange felter, heriblandt: V.E.N-projekt, hvor eleverne hjælper hinanden, ugentlige trivselsrapporter for alle elever, et mobberåd på skolen og taktil massage ud fra tesen om, at ”den man rører ved, mobber man ikke”.
På workshoppen fortalte en skoleleder, lærer og elever om skolens arbejde. Blandt andet viste en skoleklasse, hvordan den taktile rygmassage foregår. Det sker ved, at eleverne masserer hinanden til rolig musik samtidig med, at der bliver fortalt en historie. Eleverne bruger så massagen til at fortælle historien.
Børnene masserer hinanden en gang om ugen i 15 minutter. I starten er det de gode venner i klassen, der sættes sammen i par, men undervejs udvider man, så alle på sigt masserer alle - og på den måde får kontakt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det bruger jeg også i min undervisning. Det er svært at mobbe en anden, hvis man lige har masseret og rørt ved vedkommende :-) Dejligt - for børnene har taget det helt til sig ;-)

Unknown sagde ...

ja, det er effektivt må man sige.