31. marts 2008

Knuden i maven...


...er stor lige nu, for min lille dreng er blevet stor og jeg skal slippe min kontrol og videregive ansvaret for ham om ikke så længe. Da vi gik fra vuggestuen, blev jeg helt trist. Jeg aner ikke præcist hvad der udløste følelsen, men det skal nok bare være perfekt til mit barn. Så min mave er en stor knude og jeg har det virkelig svært med det her. Det havde nok været bedre, at Preben kørte ham ind. Men det bliver så en process, jeg må få det bedste ud af. Jeg vil sige, at det på ingen måde er en fordel, at være pædagog i det her. Nå, men det skal nok gå det hele, det er jeg sikker på. Nu skal jeg snart til lægen og bede om at få den gamle dosis tilbage, for normalt får jeg heller ikke så ondt i maven, over sådan noget her. Jeg har vist mig at være ret stærk og tryk ved at overlade ham til andre, når han skal passes. Så det her er ikke normalt i min krop ; )

3 kommentarer:

JEANNETTE MARIAE sagde ...

Vores liv indeholder så mange rejser. En af dem er rejsen, der påbegyndes, når vi får børn. Min erfaring er at når barnet fødes giver vi slip for første gang og derefter er det en lang løsrivelsesproces, der formentlig før ender, når vi engang tager herfra. En smuk, smuk rejse, som vi som mødre er så heldige at opleve. Håber, at din knude i maven har løsnet sig lidt. De er lærerige de knuder og også møg irriterende. Fortsat dejlig dag herfra ;-)

Toni sagde ...

Jeg havde det også sådan, da Lukas startede i vuggestue i december. For det meste er det blevet hverdag, men følelsen kan godt vende tilbage af og til - især når jeg arbejder hjemmefra; så er her rigtig tomt uden ham.

På den anden side prøver jeg at tænke på, at han har det rigtig godt med at lære andre børn at kende - han bliver udfordret på helt andre måder, end jeg alene kan. Og det har han jo godt af.

Det skal nok gå, Rikke - Max vil sikkert være glad, både når I afleverer ham, og når I henter ham igen. Det er en ny spændende verden for ham, og du vil se din dreng udvikle sig på alle måder og glæde dig over det.

Der er ikke noget galt med dig, fordi du føler sådan her. Det er ok at være mor med blødende hjerte, når sønneke vender et kapitel i sin livets bog - du skal nok komme til at rumme det hele.

Hold ekstra meget af dig selv i dag, fordi du føler, som du gør; Max er heldig at have en mor som dig, der bekymrer sig for ham, og som elsker ham nok til allerhelst at ville være sammen med ham altid - men som også er stærk nok til at give slip - også når det bare er for et par timer. Og husk både, at det ikke varer ved, og at du ikke er alene om det.

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Jeg tror faktisk, at den form for knude jeg har, var fordi jeg får for meget lykke i mine piller ; ) Det kan maven ikke helt tåle hos mig, så nu fik jeg en ny recept og kan endda knække de piller jeg allerede har, så jeg kun får 7.5 mg. Så det er jo godt nok. Men det er da også svært, det der med at andre skal passe ens barn. Det kan jeg da mærke, men det skal nok gå.Men tak for ordene, Jeanette Mariae ; ) Og Toni, det var en dejlig besked og betrykkende, at jeg ikke er helt alene om at have det sådan ; )