Så er aftens sprøjte taget ud af køleskabet og ligger klar. Det er søndagens ritual og noget der egentlig bare skal overståes. Men Preben er manden, der leger sygeplejerske og giver mig den lynhurtigt. Jeg ved ikke om jeg har skrevet det, men sidst vi var i jylland, så tog Preben jo hjem om søndagen og at give mig sprøjten. Men det var min seje far da lige mand for og han var rigtig god til det. Han var også rigtig stolt bagefter og talte meget om hvor blødt det var og at det var ingenting. Så det skal jeg ikke tænke på en anden gang. Det er efterhånden blevet piece of cake synes jeg. I starten måtte Preben jagte mig rundt for at få mig til at tage den, men jeg hadede bare at gøre det selv og til sidst kunne jeg ikke. Så det er godt jeg har Preben. Jeg kan jo altid tænke på, at der er andet end medicin i sprøjten. Jeg tror det er held og en ordentlig saltvandsindsprøjtning;)
2 kommentarer:
Jeg synes, at du er sej og det er sejt, at Preben hjælper dig ;-)
Tak, det bliver man jo nødt til. Jeg er ikke helt sej nok til at spidde mig selv og hvorfor skulle jeg, vi har jo den perfekte arbejdsfordeling. Det mangler bare, når det er mig der skal være den syge. Så det er fint.
Send en kommentar