18. marts 2008

Godmorgen Tirsdag


Sikke en dejlig morgen at stå op til. Max vågnede først kl. 7.40. Jeg gav ham en flaske ved 5-tiden og han var også vågen lidt over midnat, men det var måske også lidt en utraditionel dag og aften, så det er vist ikke så sært at søvnene bliver lidt på virket. Det varer ikke længe, før jeg kører en lille tur med ham og lader ham sove ude i den friske luft. Har lige ringet til min mor og hun har snart tabt 8 kilo. Jeg glæder mig til at se hende. Hun siger, at det meste af hende tøj, er for stort. Så jeg vil finde en pæn bluse til hende i morgen i Lyngby, den skal hun have i fødselsdagsgave og måske falder jeg over en cardigan hun kan få som påskeæg. Det er bare så dejligt for hende, jeg ved hvor meget hun kæmper og hvor gerne hun ville det.

Ingen kommentarer: