Jeg er med på moden. Ikke at jeg synes det er særlig sejt eller noget. Men efter min fødselsdepression og psykose sidste år startede har jeg måtte forlige mig med tanken om den slags medicin der er antipsykotisk og antidressivt virkende. Jeg har taget seroquel i snart et år mod psykosen. Men depressionen som jeg følte stadig hang lidt over mit hoved er jeg først for nylig begyndt at få Cipralex for, som er en "lykkepille". Jeg er heldigvis blevet positivt overrasket. Jeg er klart tilhænger af den alternative tilgang, men visse ting mener jeg også, at der må hjælp til af anden vej.
Jeg fik i 2004 konstateret Sclerose og får i den forbindelse Avonex, som er et forebyggende præperat der gives som injection en gang om ugen i mit tilfælde, jeg får så gigtmedicin, for at tage bivirkningerne. Så jeg har måttet ligge krop og sind til en del de sidste år.
Faktisk synes jeg bare det er endnu en grund til at blive sundere, klogere på sig selv og gladere. Hver dag skal nydes. For mig er det kun fedt at lære så meget om sig selv. Det er noget af en kamp. Men det er faktisk kampen værd. Jeg har oplevet et nyt syn på familie og venner, som man virkelig ser hvor man har når man er syg. Vores egen lille familie er også blevet meget sammentømret. Men jeg har også lært en del om mig selv. Hvad jeg skal prioriterer fremover og hvad der ikke er værd at bruge tid på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar