Her er så den lille mand i mit liv. Tankerne omkring ham er der meget af tiden. Tanker for fremtiden, men også meget tankerne der fylder lige nu og her. Så han vil fylde meget på denne blog tror jeg. Og min mand selvfølgelig, men ham vender jeg tilbage til. Han fylder også meget i mit liv.
Max hedder vores 9½ måneders baby. Han er stædig, charmerende, nysgerrig, energisk, smilende og på alle måder dejlig. Indlægget handler om ham fordi vi i dag har indledt kampen for at få ham til at elske sin seng og ikke den slyngevugge han har ligget i siden han blev født. Ikke ligefrem en let opgave, men jeg har gjort sengen indbydene og hyggelig til ham. Første gang tog det 1½ time med en meget ked af det dreng. Men her anden gang han skulle sove tog det en ½ time og vi var pavestolte. Vi tog beslutningen igår, da vores venner Maria & Jannik var på besøg. Vi snakkede om at han snart skal i vuggestue og så er det jo alligevel slut med at blive vugget i søvn. Det er vores kamp og det er tarveligt overfor Max og overfor pædagogerne. Det ved jeg jo alt for godt, da jeg selv er pædagog. Så blev vi enige om, at det er slut med at give op bare fordi det bliver lidt hårdt. For det er hjerteskærende at høre den lille mand være så ked af det. Men nu lykkedes det og vi er begge så lettede og glade. Han har sovet 2 x en time i dag og det er heller ikke normalt herhjemme hos prins powernaps...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar