Billeder fra Kongevænget

 Bamserørperler - Max og jeg laver et hus og dette er et sjældent syn. 

To drenge der elsker biler og teknologi : )

 Preben og Mathias

 Det er svært, men han prøver.

 Det er dejligt med skønne farver.

Prebens vrede bamse, Max og Prebens bil og Max og mit hus

 - udsmykning til drengenes vinduer.

Weekenden er gået med besøg af mine kusiner i fredags og de overnattede også. Det var vildt hyggeligt. Igår slappede vi af, var ude og lege lidt med den smule sne der lå. Men en afslappende lørdag. I dag er vi også startet langsomt op. Når Mathias sover tager Preben og Max i svømmehallen og når den lille vågner skal vi ind til den ene af kusinerne og spise kage, gå tur og så slutter vi nok af med at spise et sted på vejen hjem. 

I morgen formiddag står den på healing og så skal jeg vist hjem og gøre rent bagefter. Her trænger : )

Tivolitur

 Rasmus klump land - et sted vi altid lige skal besøge, når vi er i Tivoli ; )

 Veteranbilerne

Pirateriet, der var en succes for børnene, men dog ikke en kolonarisk rejse : ) Der var både en pistol og en flot ballon til ungerne.

Vi havde en rigtig hyggelig aften.

Når jeg har fri i dag skal jeg cykle direkte hjem til mine svigerforældre. Men først venter der en cykeltur foran mig og en dag på Shanes værksted. Bivirkninger har ikke rigtig vist sig endnu og maven er stadig i langsom bedring. Men stadig lidt øm...desværre. 

Så blev troldebarnet 1 år...

I går... og det blev da fejret lidt med lagkage og boller, som Mormor og Morfar havde med fra Jylland. Han fik gaver og hyggede sig, men var nu lidt sløj. Han fik feber senere på aftenen og havde en lorte nat..øv. Så vi blev holdt vågne fra midnat til halv fire..puuuha. Men i dag er han friskere og havde en fridag med bedsterne og det skal ungerne også i morgen : )

Om feriestemning, om tanker, om drømme og om livet lige nu her hos mig...

Vi er lige begyndt på 3. ferieuge herhjemme i ro og mag. Jeg er helt vildt træt efter 3 timer i Zoo og det lyder måske skørt, men min krop er smadret og mit hoved træt af tanker...Vores ferie har nemlig været fyldt op af tanker af enhver slags...hustanker, tanker omkring indretning, indkøb til hus, mail og organisering mellem vores kommende naboer og meget at skulle forholde sig til.
Ud over huset skal jeg starte på arbejde på mandag og lige præcis der halter jeg meget bagefter, for det er virkelig svært at forholde sig til, især fordi jeg har en for mig ret stor operation om 5 ugers tid og en samtale med min sagsbehandler omkring fleksjob lige inden og derefter følger 4 uger herhjemme og ja...uvidenhed omkring alt det der omgiver den tumor.
Men lige nu glæder jeg mig til drengene sover og jeg kan slappe af og lave ingenting, spille hjernedøde spil på nettet og slå hjernen fra. Jeg kan mærke, at jeg er tæt på meltdown. varm, øm, slap og ør. Godt der er lidt ferie endnu ; )

Jeg skal opereres....

...det var meldingen igår på hospitalet, hvor den svenske læge Magnus var god til at fortælle og berolige mig. Men de ser ingen grund til at tage en vævsprøve, de vil hellere have min tumor ud i et stykke og tager også en cm. ekstra af vævet udenom, så de får det hele med. Derefter kan de måske blive nødsaget til at snappe et stykke af tarmen, hvis den ligger tæt på også og det er der, hvor det kan blive kompliceret, hvis den syning ikke holder. Men det er nu ikke noget der sker så tit. Hvis det sker vil min bughule jo blive forgiftet og jeg skal have en stomi så længe det heler ordentligt. Jeg skal være indlagt en uge og skal så være sygemeldt i 3 uger efter, hvor jeg ikke må bære ret meget. Så jeg når lige at starte op på job og skal så 3-4 uger efter hjem igen i en måneds tid. Det er lidt træls når man har to små gutter, der jo bliver båret en del. Så Mathias, lær for Gud skyld at kravle! Preben går heldigvis hjemme på barsel og vi må jo få hjælp fra familien, hvis det bliver nødvendigt. Jeg har jo da en del beymringer omkring den der prøve...de siger den er godartet, men også at man ikke kan være 100 % sikker og så alt det der med at blive opereret. At man bare ligger der uden at kunne gøre fra eller til og få sig et ar for livet. Mange små tanker, for jeg vil skrive her og så få dem ud af verden, så min lille familie kan gå på sommerferie med glæde i sindet. Preben kan se frem til 3 måneder herhjemme fra i dag. Det er dejligt ; )

Lykken er....

...på sådan en lørdag som denne, at tage i svømmehallen fra morgenstunden (hvor ungerne for første gang siden for ever har sovet til kl. 7.30). Se de to små drenge i deres ens Hummel badedragter, som deres onkel + børn har givet dem i gave. Se deres glæde ved vand og leg. Mathias der falder i søvn efter 40 min. i vandet, rent tøj og en flaske. Max er ivrigt prøver vandrutchebanen mange gange med sin farmand.

Da vi kommer hjem efter cafeteriets pommes frites og brik juice..tager drengene og jeg en lur og Preben suser ind til København og køber min/e fødselsdagsgave/r. Når huset igen er fuldtalligt går turen nok til Tivoli for første gang i år. Det nye Rasmus Klump land skal beses. Det bedste er nok at indtil flere gange har jeg tænkt på lykken i dag. For mere skal der ikke til....end en hyggelig Lørdag emd familien : )

Påskehygge på Bakken...

Max's arm er i bedring. Stadig lidt slap og øm tror vi, men det går den rette vej. Min energi var helt i bund igår, sov jo flere gange i løbet af dagen, men det går ebdre i dag. Jeg har ind imellem de der små huller, hvor jeg er vildt træt og så er der ikke andet for end at sove.

I dag har vi været på Bakken, vores aftale emd vores venner blev aflyst, da den kvindelige trediedel var syg. Max fik prøve nogle ting derude. Noget gik bedre end andet : ) Men han har lysten til det og det var jo dejligt.

Sikke dog en lang weekend, der næsten har fået ende...

...og hvor er jeg smadret ; )

Begravelsen i fredags gik godt, hvis man kan sige det sådan. Ud fra et moderligt perspektiv, så var begge vores drenge nemme og herlige hele dagen lang. Det var især en lang dag for Max, der holdt dampen oppe til det sidste med sin fætter Markus. Mathias var mild og god som altid. Der blev fældet mange tårer og især, når min Mormor blev nævnt var det hårdt for alle. Ikke fordi bedstefar betød mindre, men de to var jo det makkerpar, der døde med hende og hun er kittet i vores familie - ingen tvivl om det. Min onkel og moster hold et par rørende taler og min kusines datter, der p.t. går i skole i USA havde forfattet et brev, der var virkelig smukt skrevet til hendes Oldefar. Han fik en god afsked føler jeg.

Dagen efter..altså Lørdag...var jeg fladere end flad. Super træt og det har jagtet mig hele weekenden. Vi var til noget jubilæum ved min brors bedste ven og jeg fik da sludret med et par gamle gymnastik kompaner og det var hyggeligt. I dag mødtes jeg med Anna i Esbjerg..bare os to..det havde vi begge lige brug for og det var hyggeligt og vi kan tale om alt og gør det gerne ; )

Nu er alting pakket ud, ungerne sover, vi har slappet af sammen og hygget os og sengen kalder snart insisterende og den der sk... Jussi Adler-Olsen stemmer i kor, for hvorfor vil jeg ikke læse hans bog og JO, det vil jeg skam så gå ind og prøve på inden de tunge øjenlåg og trætheden overmander mig : )

Sikke et trekløver...

Vi har lige sagt farvel til Steen og hans børn Matilde og Markus. Ikke svært at se, at de er i familie med Max. De har hygget sig alle sammen. Et godt trekløver, man faktisk ikke mærker meget til. De har sovet sammen i nat og leget her hele morgenen. Nu er deres miniferie flyttet til planetariet og så skal de hjem senere på dagen igen. Vi ser dem jo igen på fredag til Troldefars begravelse : )

Så skete det...

...et lysglimt tog min Bedstefar med sig og nu får han fred. Alene det er en lettelse. Dog er jeg ked af det, for den var den sidste gamle i familien og han er indbegrebet af gode fortællinger fra gammel tid. Det er også som om de gamle holder familien samlet på en måde. Jeg ved godt at dele af den fællesskabsfølelse døde med min Mormor, men nu skal vi virkelig selv beslutte os for at holde sammen for os og ikke for nogen anden. Jeg har en tom fornemmelse i kroppen og hovedet. Sådan bedøvet for følelser og for tanker...lammet faktisk. Om en lille uges tid skal vi hjem til begravelse, men jeg er nødt til at ringe hjem til Mor og høre nærmere, for jeg skal finde ud af hvad vi gør mht. at komme hjem og hvordan vi gør det hele. Så jeg vil lige ringe til min Mor, der lige har mistet sin Far...puha!!

Lige i rumpen af taknemmelighed...

...kommer kvalme, kulderystelser og smerter i hele kroppen = bivirkninger. Kvalmen kan vist også hænge sammen med den samtale, jeg lige har haft med min mor. Hun siger, at min Bedstefar er blevet ringere og virker som om, at lyset er slukket, det er bare kroppen der skal følge med nu. Min bror har det også svært. Han ligger i skilsmisse og det tærer på ham og børnene. Det gør sku ondt at se, at han har det skidt og se hvor meget han kæmper. Der er mange ting ved den historie, der gør mig gal. Jeg græder ingen gang, jeg plejer at græde. Jeg er bare helt grå indeni af tristhed og smerte lige nu. Min Bedstefar er den sidste af de gamle i min familie og med ham dør mange minder og indre billeder. De vil nu altid være der, men der vil ikke komme nye fortællinger og det gør mig ondt at jeg ved, at det lakker mod enden for ham...men det er en lettelse, at han endelig kan få fred, som jeg ved han ønsker nu.

Nu kom tårene...

Jeg er træt....

...træt efter en lang dag. Jeg føler ikke der skal så meget til mere, før jeg mister mig selv..mister glæden for en kort stund. De sidste par dage har Max snakket meget og det dræner mit hoved og jeg bliver så træt af alt den forholden sig til hele tiden. Han søger hele tiden vores opmærksomhed, som jeg synes han får meget af hele tiden. Så det gør mig træt. Tanker omkring den dårlige samvittighed i forhold til ham og tankerne omkring hvad jeg skal gøre, for at komme tilbage i den positive gænge igen. Mathias vil ikke sove og for lidt siden blev det for meget og så kommer tårene.. så kan jeg sku bare ikke rumme mere. men sådan fungere en familie ikke helt og jeg må bare håbe på, at han snart finder ro.

I morgen skal vi (Max, Mathias og jeg) til babyrytmik, lidt ambitiøst lige nu, men det er kun 45 min. Jeg er ikke så god til at tage ud med børnene, det er første gang. Det er virkelig noget jeg skal mande mig op til og som kræver en del af mig. Ved ikke helt hvad det handler om, måske bare det manglende overblik og måske fordi det er noget nyt. Men det skal nok blive hyggeligt. Preben kommer tidligt hjem og så tager vi mod Jylland. Der skal vi besøge min Morfar, der er...ja døende, vi skal besøge min moster, jeg skal til kiroprakter - det skal drengene også, jeg skal over og bruge gavekortet til kinesiologen,vi skal i Sea West i et døgns tid og bade, hygge mm. Heldigvis har vi 4 hele dage til det...heldigvis. Hyggelige og gode ting der venter. Så vi ses på søndag... Nyd jeres weekend : )

50 stk. i mit harem, sygdom og hygge...

Så når jeg et skarpt hjørne..nemlig 50 faste læsere i mit harem.

Det er dejligt at have jer med på sidelinien : ) Apropos harem, så er et af de gode råd jeg har taget med mig fra Ibens Harem med Svend Auken, at man skal hver dag have noget at glæde sig til. Det er nu ikke så svært med små børn i huset, men det er et godt råd. De ting jeg faktisk glæder mig til hver dag er; ...at have fred og ro til Mathias om formiddagen og en vis portion frihed...at hente Max og have tid...tid til at hente....aftenbadet med hele familien, hvor vi er sammen og hygger os rigtig meget sammen...når jeg putter Max, hvor vi læser og synger og så glæder jeg mig til aftenenerne, hvor vi har tiden til os selv og hinanden..ja og det er bare glæderne på en almindelig dag : )

Fredagen gik med mødregruppe og det var rigtig hyggeligt og berigende. Da jeg kom hjem var Thomas her. Jeg gik ned og hentede Max, der aftenen før havde døjet lidt med den asmatiske bronkitis. Men nu var det så bare blevet værre og med feber. Han var så pyldret og skidtmads igår og det var hårdt, for han græd meget af tiden. Han blev lagt i seng kl. 18.30, hvor han var helt smadret. Nu er han lige faldet i søvn på sofaen, hvor han selv lagde sig og vill have dyne på, så han er ikke helt på toppen. Preben er lige kørt i Netto og Mathias sover også. Så det er tid til at lade batterierne lidt igen.

Jeg havde det på fornemmelsen...

..men fik lige at vide af min mor, at min bedstefar på 89 har 2 knuder på rygsøjlen og det er kræft og fornemtlig ikke hovedtumoren. Han kan ikke holde på vandet eller nummer 2 og har meget ondt. Han har i lang tid ønsket at dø og jeg ved det lyder som om, jeg har afskrevet ham. Men han fortjener at dø uden smerter og få sit ønske om at se min mormor igen opfyldt. Jeg synes ikke engang det er sørgeligt, mere retfærdigt at få fred efter et langt liv. Ja, jeg håber han får fred. Jeg vil savne ham, for jeg var om nogen glad for ham. Men her de senere år har jeg haft ondt af ham. Da da var barn og ung sad jeg altid med ham i hånden. Han har og havde så bløde hænder. Han har 3 piger, 6 børnebørn og 6 oldebørn og har en masse dejlige minder. Deres gård, vintrene med sne op til vindueskanten, der pentionat med tyskere, som vi legede med og kendte, da de kom år efter år, min mormors bagværk og fingerfærdighed, hendes sokker. Jo, jeg savner dem fra dengang de var friske og raske... det har jeg gjort i lang tid. Jeg tog min mormors død ret hårdt, det tyngede mig i lang tid. Det bliver da også hårdt med min bedstefar. Men måske en tanke der i lang tid har været hos mig, for ingen lever evigt og når man er 89, så lakker det mod enden. Puha.....

Max og Preben er kørt til Herlev efter chippis med dippis og sodavand.(Juice til Max - sodavand smager surt synes han - heldigvis)
Vi skal til Toy Story og hygge med dyner. Jeg kan sjovt nok mærke min bivirkninger allerede inden sprøjten, sådan er det tit. Så jeg er mat og træt i dag. Ja og måske lidt trist...døden er sku en trist størrelse...

Musik i køkkenet

Preben og Max er lige kørt mod Tivoli for at se fyrværkeri og senere mod hovedbanen, hvor mine forældre har taget toget fra Jylland for at være her et par dage. Imens har jeg langt om længe fået bestilt denne Ladybug, hvor min nye Ipod skal holde til, når vi skal høre musik eller radio i køkkenet. Jeg er glad for at høre radio og ja...musik, men har i lang tid manglet noget i køkkenet. Jeg har byttet den Ipod jeg fik fra arbejde og så var der jo penge til denne her i stedet for. Nu vil jeg kigge på nettet efter filmen om Tinkerbell, som faktisk blev vist på Disneychannel her i Julen, men den var da så sød, så jeg må eje den : )

Når de kommer hjem fra toget, så skal vi have den dejlige rejesuppe med hjemmebagt brød. det bliver nu hyggeligt. Nu vil jeg nyde freden mens lilel Mathias sover : )

Besøg...

...af sundhedsplejersken er jo altid lærerigt for mig. Vi fandt måske frem til Mathias' uro. Mere mad, da han sutter bunden ud af flasken og så skal han bøvse siddende hos os og ikke kastes på skulderen, da han nemmere kommer til at gylpe. Så det var jo dejligt. Han skal i højere grad styre måltidet og den er jeg helt med på.

Så da hun gik lagde jeg Mathias ind i liften og han var rolig efter et ordentligt stort måltid en en kæmpe sømandsbøvs. Mens jeg støvsugede (med jævne pauser for at høre om han græd) lå han så og faldt hen. Nu sover han og jeg har lidt tid til afslapning. Jeg skal bare ned og have handlet ind i Netto inden Max skal hentes. Mine forældre kommer herhjem i aften efter visit hos min moster og onkel og skal sove her til søndag. Så i morgen aften skal vi have flæskesteg mit alles og det glæder jeg mig til. Julehygge...uhmmm.

Jeg går for tiden og bekymrer mig lidt om mig bror. Han og konen er gået fra hinanden sådan kort fortalt. Min mor siegr at han er en streg i luften, arbejder meget (da det er minkpelsningstid) og har meget om ørene med at flytte i egen lejlighed, sørge for børnne har det okay og glemmer vist lidt sig selv og det kan man jo godt forstå. Men det er bare så trist opleve ham falme på den måde. Jeg håber han finder glæden igen og faktisk så ønsker jeg brændende, at han finder lykken...med den pakke han nu engang kommer med....det fortjener han sku!!!

1. december

Så kom december endelig. Igår blev der julehygget på fuld gas med bagning af brunkager, jødekager, honningkager og trillet havregrynskugler. Jeg fik hængt gavekalenderen op og Preben var i gang med boremaskinen på Max's værelse, for der var lige et billeder og en højdemåler, der også skulle bores op. Vi spiste risengrød emd mine kusiner bagefter og havde det vildt hyggeligt.

Juleglæden svandt dog, da jeg for lidt siden talte med min Mor om min Moster (hendes lillesøter der er først i 50'erne) og hendes tumor. Lige nu er den i bero, men den slags har jo ingen garantier og lægerne siger, at hun er meget heldig, at hun stadig lever og at behandlingen virkede på hende, for andre i hendes situation er døde. Hun har bare så meget at leve for og jeg sender et ønske om, at hun klarer det. At hun finder styrken og kæmper som en gal. Jeg har SÅ mange gode minder om hende og med hende. Hun og min onkel var en stor hjælp under min psykose og har altid været der for mine forældre og mig. Positive tanker sendes imod hende og hendes familie.

Er lidt tom i dag...

...for ord især og det ligner jo ikke mig. Jeg er drænet for energi og overskud. Preben er i biffen i aften, så vi har hygget os alene, Mor, Mathias, Max og jeg. Jeg savner Preben lidt. Godt nok er det kun den anden aften han ikke er hjemme, men jeg ved at han også skal afsted i morgen...til julefrokost. Selvom Mor er her, så savner jeg bare at være sammen med ham. Jeg er irritabel og træt....Jeg glæder mig til søndag hvor min julefrokost også er overstået og vi kan få pyntet op til Jul og være sammen alle 4 : )

Hektisk weekend

Igår fejrede vi jo Preben. Vi havde en meget hektisk dag. Pyha. Jeg hentede også min mor ved toget og hun skal nu være her i en uge : )
Max tog et billede af mig i dag, hvor vi har været til fødselsdagsbrunch.

Max i fint tøj og et lumsk smil : )

Klar til fødselsdag ; )

De 3 muske4 : )

En dejlig weekend er slut...

... og livet i en familie på 4 er faktisk dejligt med hvad det indebærer. I dag har Jannik og Maria jo været her sammen med Ida-Marie og det var hyggeligt. Vi fik en Uro i træ, en lille bog i træ og et par små bukser og Max fik en sjov gave, hvor man skal samle en lille bil på tid. Jeg havde bagt drømmekage. Preben fik også bagt boller som vi skal hygge os med senere. I formiddags gik vi en tur ned i Netto og det var nu også dejligt bare at komme ud.

Max er lidt tyndhudet ind imellem, men stadig meget sød overfor Mathias. Det er mere os han lader det gå ud over. Nogle gange siger han nej til alt, eller græder hjerteskærende over småting. Men generelt tager han det fint og vi tager alt det hensyn vi kan. Men det gør da ondt at skulle blive gal, når han går helt i selvsving og intet vil eller når han bare græder og græder. Lige nu er Prebn og han i bad og jeg kan høre ham siger...naaaj, jeg hedder ikke Max.... typisk sådan noget han siger når han bare siger nej til ALT ; ) Men vi har nu alligevel haft en rigtig god første weekend sammen og jeg er stolt af vores storebror. Det må være hårdt for ham og det er det vi mærker.