
Der var jeg også brugt. Nu er drengene i bad og jeg sidder her og læsser af. Anna og hendes familie skulle være kommet igår, men hun insisterede på, at de kørte til Sverige lørdag i stedet for at overnatte her i morgen aften, når jeg nu har det skidt. Jeg var nok lidt vedholdende, fordi det så sjældent er mig, der skal have besøg eller skal noget med mine veninder. De sidste gange er det sådan gået lidt i vasken og det er jo lidt træls, når jeg endelig er kommet ud af røret. Det var dog godt Anna holdt fast og jeg ser hende snart alligevel.
Jeg tror bare, at hver gang jeg får et attak skal jeg igennem den der omgang, hvor jeg føler mig helt vildt nedkørt og så kommer attakket og så kommer angsten igen og fornemmelsen at jeg ikke styrer en skid. For i lange perioder kan jeg sagtens holde mig oven vande og tror på, at jeg nok skal klare det hele. Men ikke lige i disse tider, for alle planer ryger på gulvet og jeg mærker kontrollen forsvinde og fortvivlensen dukke op. Jeg ved at hvis det her er et attak, så skal jeg nok komme over det hurtigt og finde mine ben igen. Men lige nu vil jeg have lov til at skrige FUUUUCK indeni og være gal og ked af den lorte sygdom!!!
En god nyhed Preben dog kom med i dag fra en kollaga på flexjob er, at Gladsaxe kommune supplerer hendes løn, sådan så det i sidste ende ikke betyder, at hun behøver gå ned i løn. Så får det samme som alle andre. Det var da happy new, når jeg engang når så langt : )
1 kommentar:
Du styrer nu ret så vildt -
Tag nu en slapper her i weekenden. Meld afbud til det du skal og nus lidt rundt og vær god ved dig selv. Giv dig selv lov til at være ked af det og bestem dig for at mandag er et nyt og bedre kapitel hvor der igen skal fokus på det dejlige i livet...Få måske nogen til at passe Max lidt. Ring hvis du vil sludre...
Det hele ordner sig - det ved jeg.
Knus og små kys på det venstre øje fra Anna
Send en kommentar