28. december 2013

Ensomheden...

…er ikke min ven, men overmander mig indimellem og gør mig trist. Jeg kommer til at tænke på hvad jeg betyder for hvem og hvorfor og bliver sku så tung om hjertet. Jeg ser ikke ret mange veninder og dem jeg ser er kun sjældent. Jeg ser min nabo tit, men det er jo også nemt og bekvemt. Der er stadig noget dejligt oevr at hygge med de gamle veninder, som jeg har et par stykker af.
Jeg mangler overskud og så mangler jeg nok nogle omkring mig med det samme overskud. Men lige i dag føler jeg mig alene i den verden der består af venskaber og det gør mig så trist. Jeg har jo heldigvis familien og det er meget værd, men kan ikke udfylde det hul der nogle gange er, der hvor veninde-stunderne mangler. Jeg har skrevet til de veninder jeg ser, om vi ikke skal ses snart og hvad kan man ellers gøre….ændre den man er…veninde date eller bare accepterer : (

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg tror, du kan gøre rigtig meget selv, Rikke. Hvad med at ringe til dem, du savner mest og spørge, om I ikke skal mødes en dag snart? Og når du får genopvækket nogle venskaber, så prøv at holde dem i kog, så I laver en ny aftale, når I er sammen. Det gør jeg med 3 af mine venner. Pøj pøj ...

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Jo der er skrevet rundt i dag. Alle har så travlt med mindre børn og arbejde. Det er bare altid mig der formidler kontakt og det gør mig lidt usikker når jeg er i skidt humør især : (