4. november 2013

Mandag...kvalme...skole/hjem....gaaaab

Jeg fik allerede lidt brænden i maven igår og det er så fortsat og blevet værre. Der er godt nok en masse skrammel i luften for tiden. Jeg skal til Skole/hjem samtaler kl. 14, så jeg skulle gerne have det lidt bedre. Men lysten til at spise og have overskud er der ikke helt.

Nu har jeg sat en tøjvask over og det var så det praktiske lyspunkt for denne dag. Der er da heldigvis også en dag i morgen. Denne her uge ser knap så kulørt ud i min kalender, som i sidste uge var fyldt med farvekoder der indikerede travlhed.

Så nu vil jeg søge efter noget at tage på til min nabos 40 års fødselsdag og andre fester i den nærmeste fremtid og hygge mig lidt med det. Jeg vil nyde udsigten til de nyplantede bøgehække og den fine flis der indrammer dem og nyde at der er varm og rart her hvor jeg er lige nu!

Ingen kommentarer: