27. august 2013

Smil...


Et ægtepar besluttede sig for at rejse sydpå, og for at få en dejlig og helt speciel ferie, planlagde de at bo på det samme hotel, som de boede på, da de var på deres bryllupsrejse 20 år tidligere.

Desværre havde de begge travlt på arbejdet, så det kneb med at få ferie på samme tid. Enden på det blev, at manden skulle afsted om torsdagen, og konen skulle så ankomme dagen derpå.

Efter en vellykket ankomst tjekkede manden ind på hotellet. På værelset stod der en computer, så den betænksomme mand besluttede sig for at sende konen en e-mail. Men en smutter i adressen gjorde, at manden kom til at sende mailen til en anden.

Et andet sted i landet var en enke lige kommet hjem fra sin mands begravelse. Den afdøde var præst og var blevet kaldt til himmels efter et hjertestop.

Midt i sin sorg satte enken sig ved computeren for at tjekke sin mail. Hun regnede med støtte og omsorg fra sine nærmeste, men da hun læste den første mail, besvimede hun med et brag.

Enkens søn ilede sin mor til undsætning, hjalp hende på benene igen og læste derpå mailen. Ordlyden lød følgende:

Til min elskede hustru.

Emne: Vel ankommet.

Det undrer dig sikkert at høre fra mig. De har computere her nu, og det er tilladt at sende e-mails til sine nærmeste. Jeg er lige ankommet og har tjekket ind.

Jeg ser, at alt er forberedt til din ankomst i morgen. Jeg glæder mig utroligt meget til at se dig og håber, at din rejse bliver ligeså vellykket som min.

P.S. Jeg siger dig, der er varmt hernede!

Ingen kommentarer: