12. maj 2013

I morgen er det 6 år siden...

...og det var Mors dag kl. 23.52 om aftenen og der så jeg ham her for første gang. En dejlig lille gave at få. Overraskende og meget overvældende var det for mig og der blev sat skub i en indre lavine og måske reagerede jeg på flere ting så.....desværre gik der kun små 3 uger før mit sind smuldrede og en psykose overtog. Så de første par måneder var især hårde for vores familie. Men Mormor og Morfar lod os bo alle 3 hos dem og vi kom igennem en svær tid med store og svære følelser. Vores første møde med forældrerollen var vildt svær og det var en livskrisen for eksistensgrundlaget for en lille ny familie. Men vi klarede det hele og heldigvis er du blevet en stor dreng på snart 6, der er viljestærk, velartikuleret og dejlig. Du er en god ven, en god storebror og en herlig dreng.
Jeg elsker dig, søde skat!!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Et rigtig stort til lykke endnu en gang med den store Max, en rigtig dejlig dreng som vi nyder meget når vi passer og hygger sammen. Mange tak for igår, det var en dejlig dag. Hyg Jer når de kommer hjem, jeg har hørt at ønskeretten i aften er risengrød. Kærlig hilsen Farmor

Anonym sagde ...

I er sgu seje, både P og dig - og Max - han er bare dejlig :-)

Anonym sagde ...

Fra Anna !!

Unknown sagde ...

Tak Anna. Du ved jo hvad skidt det stod til, så når du siger det, så tror jeg på , at det er det vi er : )