Taknemmelighed....

...for at aftenen med ungerne var vildt hyggelig med pebernødder, julethe og Gummi T på skærmen og der var tæthed og intimitet.

...for billedbogen Super Mor, som i alt sin enkelthed beskriver Moderens mange styrker og mange roller og er vildt sød og rørende og mine børn forstod den selvfølgelig ikke sådan helt...men jeg gjorde og jeg blev stolt indeni.

....for at livet lærer mig så mange ting og at de bump der måtte være og de dumme ting jeg gør, fordi jeg nu engang stadig er en usikker og følsom pige fanget i en mor, kvinde og kæreste alligevel har sit formål og betydning for den jeg forsat er i gang med at udvikle mig til. Mit mantra er bla. ...intet modgang er forgæves... og man kommer altid ud med ny viden og en stærkere tro på sig selv og sin egen beretigelse.

....for at jeg har stiftet bekendtskab med Berrit, som skal behandle mig igen, når vi tager på efterårsferie og jeg har besluttet, at hun skal have æren af at hjælpe mig med alle mine skavanker og med at komme på ret køl i min krop og det er ikke nogen lille opgave. Hun virker bare så kvalificeret og så dygtig. Hun kan "noget mere" og man skal kunne "noget mere" i mit lille univers!

....for Preben - han er min klippe og det der menneske, som giver plads og giver mig credit for ting som man måske ikke normalt for credit for at kunne eller at være. Han er tolerancen selv og det siger han også jeg er.

....for at være til i det her hus, med min thekop, mine unger der sover sødt, mine nørderier og spil der fylder mig med ro og glæden ved at udforske, min nysgerrighed og mit iver, mine naboer og de voksende venskaber omkring mit nye hjem, for mit liv i min lille familie, som betyder ALT.