11. oktober 2012

Ja-hatten...

...har jeg nu for det meste med mig i jobbet som pædagog og heldigvis for det. Vi oplever vildt mange forandringer på min arbejdsplads grundet nedskæringer og sådan har det været i 10 år nu. Dette år er ikke en undtagelse og jeg kan se frem til både nye udfordringer, der bliver vildt sjove og dejlige at være en del af, men også en del uvished, som jeg desværre ikke altid har det så nemt med. Visheden er for det meste positiv for mig...om jeg så får diagnoser som kræft, sclerose eller psykose, så er det langt mere værd i min verden end uvished og jeg hader når jeg får et "vi må se hvad der sker" eller "det ved vi først når det er besluttet oppefra" osv.... Jeg vil selv være med til at forme mit liv og jeg gør det med det jeg nu en gang har og får som regel det bedste ud af en skidt situation.
I tilfældet på mit arbejde har jeg set det med den vinkel hvor jeg jo godt ved, at med et fleksjob bliver man valgt fra til visse opgaver, men nogle forandringer kommer heller ikke en fleksjobber udenom og det er jo egentlig dejligt og jeg får ikke et nyt job sådan lige, så det ville kun være fedt med noget uventet og noget der skal arbejdes for og kæmpes for. Så alt i alt er jeg jo glad. Bortset fra, at jeg kan se, at andre har det svært og så får jeg sådan en ur-trang til at beskytte og tage over. Så jeg er der, hvor jeg tvivler på om jeg skal vise, at man ikke behøver at blive valgt til sidst bare fordi man er genetisk udfordret ; )

Ingen kommentarer: