14. september 2012

Nogen gange vil man bare gerne have en syndebuk...

I går gjorde min svigermor mig opmærksom på, at det måske kan være lykkepillerne, der gør at jeg har taget på og har vildt svært ved at rokke på vægten. Jeg skiftede mærke, da Cipralex blev hundedyre og da jeg får så lidt tænkte jeg...what the f..., det kan vel ikke gøre det store forskel. Men måske....Det er bestemt ikke sikker, men min appetit er god og jeg spiser bare som på automatpilot...uden at mærke efter. Jeg synes at det virker forkert. Så nu prøver jeg at stoppe...glemmer dem alligevel hver og hver anden dag og det er måske heller ikke lige så godt. Så må jeg prøve mig lidt frem, for hvis der er noget der dræner lykkekammeret, så er det tøj der ikke kan passes, buler og spejlbillede der i den grad er triste. Det spiller på ingen måder! Nogle gange er det måske også bare trykheden og frygten der siger til mig, at de der piller hjælper. Måske kan jeg godt selv ; )

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Måske har din svigermor en pointe.
Det bedste du kan gøre for dig selv er at acceptere øjeblikket og dig selv.

Unknown sagde ...

Ja og det forsøger jeg på. Men det er ikke helt så nemt kan jeg mærke. Jeg har accepteret min psyke, men ikke uden en kamp for at klare mig uden piller...jeg kan mærke at det går mig på, at der er disse bivirkninger, for det var der ikke med de andre jeg tog. de koster bare spidsen af en jetjager nu og derfor skiftede jeg. Så hvis jeg ikke kan undvære dem, så må jeg gå tilbage til de gamle ; )På den måde accepterer jeg mig selv...men som sagt ikke uden at prøve forskellige scenarier ; )

Anonym sagde ...

Du har brudt mange barriere, og sejret hvergang. Derfor har jeg stor respekt for dine kampe.
Hvor er det trist, vi med sygdom, bliver begrænset grundet økonomi, ved godt det er en politisk debat, vi skal jo hjælpe til med at få økonomien på fode, det er bare svært som syg at det er de raske vi skal hjælpe.
Undskylder lige mit udbrud, havde bare lige behov. For det gør mig så ondt, du må vælge fra grundet økonomi, og derfor bliver det vanskeligere at acceptere.
Sender dig de varmeste tanker.

Unknown sagde ...

ja...det er jo også en prioritet som alt andet, men jeg tror da fuldt og fast på, at man kan helbrede sig selv og det ville gøre mig mega stolt at få styr på sundhed, vægt og stadig være rolig og glad.