1. september 2012

Home sweet home...

Uha da da...Palma Nova var et himmelsk sted. Det er måske ikke kun ren afslapning med to drenge der ønsker sig alt, der higer efter is og nyt legetøj. Men hotellet var skønt, vandet var dejligt, vejret var varmt ...men ikke for varmt og det var sku en dejlig ferie.

Nu er vi hjemme igen. Har efterhånden fået vasket og i dag var jeg så til globryllup ved vores søde naboer. Vi havde nemlig lovet at passe deres søde Frida-pige på 2 år. Her i eftermiddag kørte vi så til Borup til et vidunderligt sted og spiste kage, afleverede en lille gave og tog Frida med hjem. Nu sover hun på Max's værelse og det har været super nemt. jeg ville dog ikke ønske at jeg havde 3 børn. Vi tog på McD på vejen hjem for nemheds skyld og det var da mildest talt stressende med 3 små myrer.

Ud over det så er den virkelig gal med min krop. 71 kilo og det er bestemt for meget. kan ikke passe rigtig meget af mit tøj og jeg er trist over det. Så jeg forbereder mig mentalt på, at tage mig sammen og så handle på det. Ved det bliver svært, men jeg vil virkelig virkelig gerne. Der skal ikke være meget i vejen før jeg falder i og jeg ved at jeg skal stramme mig an, for sådan her vil jeg ikke se ud eller leve...om ikke andet så for mit helbreds skyld! Hjælp hvis du har et råd der sparker mig i røvet!!!

Ingen kommentarer: