31. maj 2009

Back in Denmark...

Så blev jeg 33 år - det skete d. 26 maj. Læg mærke til at også herhjemme flagrer busserne for mig : )
Mere Amerikansk bliver det vel næppe. Store solbriller, Cola, Obama udenpå på store nødder ; )

Central park i baggrunden tager sig flot ud her i maj : )


Jeg fik den flotteste dessert, som er lidt svær at se sådan rigtig. Men vi spiste på et virkelig fint sted der har 2 Michelinstjerner : )


...med jetlag og mange gode oplevelser i hovedet. Jeg er træt og flad på alle måder. Men jeg skal nok snart skrive lidt mere. her er der føst nogle billeder i vilkårlig rækkefølge. Vi købte nyt kamera derovre og det tager super gode billeder. Det skal jeg med glæde til at bruge her på bloggen. Nu skal jeg lige lande efter 8 dage i NY og i alt 3 dage i Billum, hvor vi have pitstop på ud og hjemtur. Vi ses...

19. maj 2009

Farvel så længe...

...nu drager jeg til New York...lige med et pitstop i Jylland hos mine forældre, hvor vi skal tage afsked med lille Max. Så Torsdag kl. 10.20 suser vi afsted mod Amsterdam og så mod NY. Jeg vender tilbage omkring d. 30 maj, hvis vi ikke er på nettet derovre fra altså : )
Ha' det nu godt så længe. Kærlige Hilsner Rikke

18. maj 2009

Lykken er....


...at min graviditet går rigtig godt og at jeg ingen bekymringer har omkring det og er også rimelig afklaret med, at vi får 2 børn og at vi nok skal klare det hele, fordi jeg VIL klare det.
...at min leder gerne vil hjælpe mig med at få søgt om flexjob, når jeg kommer fra barsel, så jeg bedre kan overkomme det hele og få et langt normalt liv med sclerose.
...at jeg er psykisk stabil og glad indeni. Jeg kan glæde mig over ting nu og det er dejligt.
...at jeg er barnlig, nysgerrig og i evig udvikling og derfor lærer nye ting om mig selv hver dag.
...at vores familier hjælper til og tilbyder deres hjælp med Max, fordi de godt ved, at det betyder noget. Både for ham og for os.
...at jeg har den dejligste mand og dreng i verden og at jeg føler jeg er landet det rigtige sted.
...et valg!!!!

Rene linier...

Som et billede Ranvita har leveret eller bare en rodebutik, som her hos os. Herhjemme trænger der til en gennemgribende oprydning og udsmidningsrunde. Jeg elsker idéen om Feng Shui, men kan slet ikke overskue hvordan jeg skal komme i gang. Men fra uge 30 starter min lange før-barsel og så kan jeg måske få ordnet lidt der. Ellers ved jeg jo at intet indbyder til udsmidning som en flytning og det er jo hvad vi venter på. En lejlighed med have og for mit vedkommende rene linier og romantisk hygge : )


17. maj 2009

Søndagshygge


Efter Max havde sovet tog vi i Tivoli og fik en is, så vekslede vi de sidste dollaser og kørte så ud til flyvergrillen ved lufthavnen, hvor vi fik en beleven mand til bords, der havde som hoppy at kende til alt hvad der letter og lander i lufthavnen. Vi fik pølser, pommes og rød sodavand - dejligt : ) Så gik vi op på den tilhørende terasse og så nogle flyvemaskiner lette (gnyve gniner, som Max kalder dem). Han er nemlig meget opmærksom, når han hører nogen flyve forbi herhjemme, så ryger fingeren op til munden og så siger han shhhyyys og så kommer fingeren op i hovedet, som om han ville påpege hvor dum man var og så skal der lyttes : ) På vejen hjem fik han sig en stille skarber på bagsædet og vi nød at se ham være godt tilpas. Da vi kom hjem stod den bare på afslapning indtil jeg biksede noget lasagne sammen og Max og jeg fik os et bad. Om lidt vil jeg gå ind og læse "Livstid" og få mig en god nats søvn. I morgen skal jeg til Herlev og finde en gave til min niece, som max skal til fødselsdag ved mens han er på ferie i jylland og så skal vi efter arbejde hjem til svigerforældrene og fejre, at Flemming og snart også Jette skal nyde deres otium : )

Loppeglæde

Jeg fik købt SÅ meget i dag og brugte nok i alt omkring 350 kr. 3 kjoler fra In Wear til 30 kr. stk. Alle næsten helt nye og gode til en gravid. 3 Bluser til 50 kr. alle i lækkert kvalitet og næsten nye, en fin cardigan til 30kr, 3 par nye leggings til 35 kr., en helt ny grøn hummel t-shirt til 25 kr og så fandt jeg en body i str. 50 og en fin dragt i str. 62 til 10 kr. stk og det var helt nyt og fra Holly. Det er til vores baby i tilfælde af at det bliver en pige elelr til gave. Tul Max fabdt jeg et sommer sæt fra Osh Kosh og bukser og bluse fra Me Too til i alt 75 kr. og denimshorts og 2 t-shirts til 30 kr. Nu har jeg sat en vask over, strøget lidt tøj, hentet kufferter i kælderen og pakket det meste af mit tøj ned. Det føles godt. Jeg havde en lille weekendkuffert til Max's tøj og det er også pakket meget af det. Resten kan først klares dagen inden, hvor vi også skal have bilen pakket, for på onsdag kører vi jo mod Jylland lige efter arbejde omkring kl. 12. Så kan Max sove i bilen og vi er ikke for sent derovre : )

16. maj 2009

Omskiftelighed...

Jordbærdrøm
Pølsehorn
Chokolademuffins og Gulerodsmuffins med Philicreme : )


UPDATE:

Gæsterne er for længst gået og der er normale forhold i vores hjem igen. Vi har alle 3 været i bad, jeg har fået lagt lidt af Max's tøj til hans ferie hos Mormor og Morfar lagt til side.

Vi kan se tilbage på en hyggelig og lang dag. Max fik en mini-motorcykel, et Kaj & Andrea puslespil, en bog med med magneter, 100 kr., et sæt sommertøj og en joggingdragt ud over de gaver han har fået før. Jeg fik et gavekort til matas, salt scrub og drink up maske fra Origins, som er prøvet og er vildt lækkert, 300 kr. der skal veksles til dollars og 1000 kr. af min mor og far, der også kommer med til New York. Så det var jo dejligt : )



Ligesom vejret skifter, så må vores planer om en udendørs fødselsdag i dag laves om. Denne dag har fyldt i mit hoved i lang tid. Max og jeg fejrer vores fødselsdage sammen og da vi fik talt sammen for lang tid siden, blev det omkring 25 mennesker vi skulle have med. Men der er omkring 15-18 der har meldt afbud, den sidste kom i morges. Så nu bliver vi vist 13. Men nu kan vi da være herinde om ikke andet. Jeg tror at vejret afspejler mit humør...bare lidt, for det er bare så ærgeligt, at der ikke kunne komme flere af de mennesker, vi holder af at være sammen med. Plus alt det man skal huske og alt det man gerne vil have er perfekt. Jeg er ikke så drevet den slags.
Hele morgenen har jeg bagt Jordbærdrøm, chokolade muffins og gulerodsmuffins med ostecreme på toppen og igår aftes fik jeg bagt pølsehorn og boller. Nu mangler vi bare minipizzaer og agurke- og gulerodsstave, så kan gæsterne godt komme : ) De kommer kl. 13 til 18, så jeg er i god tid. Men det er rart at være (næsten) færdig.

I aften skal vi nok bare slappe helt af efter dagens begivenhed og i morgen skal der vaskes lidt tøj, stryges og jeg vil starte på at pakke, når der nu er ro til det og dagen er lang. Jeg vil dog starte søndagen ud med et besøg på Lyngby Loppetorv og se om der er noget, der står RIKKE på. Det kan jo passende komme med til vask og måske hele vejen med til New York. Om 5 dage rejser vi og vi glæder os begge to. Tvivlen og Stikket af savn har da bidt sig fast flere gange hos mig...Kan vi nu undvære Max? Det kan vi med sikkerhed ikke, men vi kan glemme det ved, at der hele tiden sker noget og med en viden om, at han har det godt hvor han er. Nemlig hos Mormor og Morfar. Det skal vi kunne klare, for vi trænger til den tid sammen. Nogle gange skal man lige finde ind til hinanden igen og give sig selv lov uden dårlig samvittighed. Det er der heldigvis heller ingen af os der har og jeg ved at storbyen nok skal fylde mig med god energi : )

Forleden modtog jeg iøvrigt den nye Settlers 6 - Rise of an Empire og glæder mig til at spille spillet igen. Det er jeg ret ferm til og elsker den form for hygge. men da jeg så fik det installeret var vores grafikkort for slatten til spillet og jeg må kigge på et nyt i New York. Vi skal jo alligevel se på kamera og også det glæder jeg mig til. Vi har kig på et fra Sony, som ser rigtig godt ud : )

15. maj 2009

Engle & Dæmoner


Intet mindre end en fantastisk film. Præcis som bogen! Hæsblæsende og skide godt skuespil og så var Nikolaj Lie Kaas var super god og Thure Lindhardt var på nær accenten også rigtig god. Den MÅ du se!!!
Jeg så forfilm for "Pigen der legede med ilden" og jeg glæder mig helt vildt til at se den : )

Billeder af min 2-årige på hans fødselsdag...

Af os fik han en hund, der bliver levende, når man klapper den på hoved eller poter og den er et hit. Han fik også et kasseapperat, hvor varene kan scannes ind og mønter var der også med til og en fjernstyret bil som han og Preben skal hygge sig med nede på fliserne. Han har allerede leget en del med det hele.

Mormor og morfar havde egentlig købt et minikøkken for nogle måneder siden, men Max fik også sandaler som blev taget i brun inden den store dag og en fin brun polo, som kom med posten.
Flag, fødselsdagstog og solskin...
Max virkede som om han godt forstod, at det var hans dag : )

En lille bondegård fik han af Farmor og Bedstefar, som todligere gav ham en høvlebænk - fælles for bedsterne er nemlig, at ingen af dem kan vente med at give gaver - især nok ikke bedstemødrene ; )



Aftenen sluttede af efter mad i Biergarten på denne hoppepude i Tivoli og der var vi i lang tid, hvor Max løb rundt og havde det virkelig sjovt. Jeg tror han havde en dejlig dag.

I morgen kommer der gæster. Vi havde nok inviteret små 30 gæster, men mange var forhindret i at komme, så vi bliver nok halvdelen. Vi skal være udenfor indtil videre og der skal bages på fuld tryk i morgen formiddag. Så festlighederer ikke ovre endnu. Både Max og jeg bliver fejret, da vi jo er i New York på min fødselsdag : )

13. maj 2009

Så blev Max 2 ....

...og jeg orker desværre ikke at fejre ham mere nu. For jeg er helt færdig. Men vi har hygget os og han har haft en dejlig dag med mange gode oplevelser. Nu vil jeg kravle ind til Liza Marklunds bog og så få mig en god nat søvn, for i morgen skal jeg op sammen med hønsene : ) Jeg må lægge billeder ind i morgen eller en anden dag. I morgen skal Max nemlig passes af Amalie og Preben og jeg skal ind og se Engle & Dæmoner : )

12. maj 2009

Klar til børnefødselsdag i morgen...

Jeg har først været på arbejder fra 6.45 til 14.30, da vi for få på arbejde, så jeg blev i 1½ time ekstra. I den tid fik jeg igen i dag hjulet børnene med at producere indianersmykker, mini-tipier og på frittere malede jeg børnene i ansigtet efter alle kunstes regler. Jeg hentede der stadigvæk som da jeg kom. Små 3 timer fik han sovet. Da Preben så kom hjem kørte jeg i Netto og Kvickly og handlede ind til vores lille fødselsdagsfest på lørdag og til i morgen. Max og jeg holder fri, men skal i vuggestuen med is til børnene kl. 9. Preben kommer tidligt hjem og kl. 16 kommer mine svigerforældre til kage og efterfølgende tur i Tivoli med mad i Biergarten, som er en tyrolerrestaurant. Jeg glæder mig til at se om gaverne er et hit : )

Projekt børnetæppe


For noget tid siden lærte Marie, mig at hækle de her små firkanter. Lidt skæve er de og størrelsen varierer på trods af, at det faktisk er samme fremgangsmøde hver gang. Men det skal være babytæppe til vores næste barn, som jo kommer til verden lige omkring d. 21 oktober og derfor går vinteren i møde. Derfor må det være guld værd med et blødt babytæppe. Jeg er gået lidt i stå, men jeg har jo også lang tid til det : )

11. maj 2009

En lang mandag...

...er nu ved at være slut. Dagen startede i børnehaveklassen med vores indianeruge, hvor vi i dag skulle lave smykke i vores workshop. Så der blev lavet kæder med store træperler og fjer og det blev ret flot. Så skulle jeg derefter på fritidshjem indtil kl. 15.30 og så hjem på cyklen og hente Max kl. 16. Vi gik hjem og Max gik en af de sædvanlige nedsmeltninger, der heldigvis endte med rosiner og byggemand Bob ved min side i sofaen. Så fik vi pasta med kødsovs og gik i bad. Efter badet lå vi lidt og sang i vores seng. Især "Mester Jacob" var han vild med og "Oppe i Norge". Så dem fik han mange gange. Vi læste "Bamse siger godnat" og gik så ind i stuen og så babyeinstein med sprog, som han er ret glad for. Nu sover han og jeg har netop hængt en tøjvask op og kan du hoppe ind i min osteklokke her foran computeren og slappe af et par timer : )

10. maj 2009

Koldskål + Jordbær = Sommer


Max i hans nye wifebeater. Han er begyndt at gå med rigtigt undertøj nu og det er bare så fint. Så der blev nydt lidt koldskål med kammerjunkere og jordbær on the side ; )
I dag startede Loppemarkedet i Lyngby op og jeg fandt også noget. En lang hvid nederdel fra Jackpot til 30kr.. Lidt som den slags jeg søger. Så fandt jeg en grå og glinsende slå-om nederdel fra Day til 30 kr, som er så sød, begge kan godt bruges nu hvor jeg er gravid og det var også meningen med købene. En ret ny babyalarm fra Phillips til 100kr og undertøj fra Joha til Max for 10 kr. Det er hvad jeg vil kalde en okay start på loppeåret : ) Jeg kan heldigvis nå en tur mere på søndag inden vi skal til New York. Man kan jo ikke sige at priserne fejler noget og heller ikke kvalitet....men pladsen, den kommer jeg da snart til at mangle : )

9. maj 2009

Mors dag på forskud


Hvis det havde stået til Max, så havde jeg fået et tørt blad fra blomsterbutikkens gulv. Jeg tror ikke helt, at Max lige forstod spørgsmålet eller det håber jeg ikke. "Kan du finde noget fint du skal give til mor?" ; )Men det var nu faderen der valgte og han har ganske god smag.

Max hjælper...


...med at vaske op efter han også har hjulpet med bollerne. Han elsker at hjælpe, det kan næsten altid fange ham. Der var godt nok mel over det meste af køkkenet og også på Max's ellers så fine tøj. Heldigvis var det jo lige til at skifte igen ; )

8. maj 2009

Jeg elsker en god film...

...så Preben og jeg ser "I seng med fjenden" og det er virkelig en god film. Der er ikke noget på sådan en Bededagsaften end at sidde sammen og dele.

Bededag i Herringløse med familien....


...er nu slut. Max har med sikkerhed haft en fantastisk dag, men fik ingen lur. Så det har holdt hårdt her til aften og da jeg så skulle putte ham kammede det helt over. Desværre mister jeg hurtigt forbindelsen med, hvad jeg skal gøre og overreagere ved at blive mere gal med firkantede bevægelser..... og så rigtig ked af det lige bagefter, fordi jeg jo godt ved at det intet hjælper at være vred eller frustreret nok nærmere. Preben gik derind og nu sover han snart. Jeg har den værste følelse indeni. Jeg føler ikke helt jeg kan rumme hans overtræthed og jeg hader mig selv for det. Jeg synes, at jeg har grædt ret meget her på det sidste, over ting omkring Max, der har været svære. Min energi er ikke hvad den har været og det kan mærkes. Min reaktion stemmer slet ikke overens med mine intentioner og hvor er det bare det værste jeg ved. Jeg har vist en djævel på min venstre skulder, der er vokset lidt, så den overdøver englen på den højre. Det bliver jeg nødt til at arbejde med. Det her er følelser, jeg aldrig har haft før og de kommer bare så hurtigt, så jeg knap når at bremse op. Sådan vil jeg bare ikke være!!!

7. maj 2009

Fryd for sjælen-dag

Efter nogle hårde dage, så har dagen i dag været ovenud god. Jeg afleverede Max og det gik fint. Jeg tog til Jordmoder og der fik jeg en rigtig god behandling. Der var en sød studerende med og jeg skal gå hos en særlig jordmoder og får nogle ekstra gange, når jeg er noget længere henne. Omsorgen føles godt, når man har været igennem den omgang vi var sidst. Jeg bliver forsikret i alle ender og kanter og det har jeg det fint nok med.
Dagen på arbejde var god og da vi kom hjem kørte vi med det samme I kvickly, for at bestille den barnevogn, som vi vil købe - men den skulle så købes over nettorvet, så det må jeg have gjort. Derefter gik turen mod Toys'R'us i Gentofte, hvor vi skulle finde Max's fødselsdags gave/r. Max elsker at være derude og på den måde kan man lige teste gaven af, for det er mildest talt svært, at finde noget der rammer plet hos ham. Han løber rundt og finder så indimellem noget der fanger ham og han bruger meget tid på. Bla. en politibil han kunne sidde i. Så fed!!!
Jeg fandt f.eks. en sød Pompoli bamse fra Diddl og blev med det samme forelsket. Max gav den et klem og så kylede han den væk, for der ar noget andet der fangede hans blik. Men jeg køber den sku alligevel en gang, den er vildt sød. Vi fandt et kasseapperat og købte nogle penge ved siden af. Så fandt Preben en fjernstyret bil, som han insisterer på, at det vil være et hit for de to (for det er vist også en gave til Preben) og så fandt Max selv en hund, der sagde lyde, når man aede og klappede den bestemte steder. Den grinede han meget af, så den snuppede vi også. Så gik jeg op og købte det mens Preben gik med Max. Gaverne er i hus : )
Bagefter gik vi på MacD og spiste og sikke dog en fryd. Max er så sød og rolig og dejlig, når vi befinder os under de gyldne buer ; ) Da vi kom hjem stod den boller, Max hjalp med at lave bollerne og fik nogle rosiner, der skulle pyntes med og da vi havde været i bad, fik vi alle en bolle og så babyeinstein. Sikke dog en fantastisk dag i vores lille familie.


6. maj 2009

Gypsy nederdel søges....

Jeg ønsker mig sådan en nederdel ala denne i ægte hippie-stil, men det er nærmest umuligt at finde sådan en og det på trods af, at jeg for nylig så Mary i Se & Hør i den skønneste udgave med påfugleøjne og hele pivtøjet. Har du set en jeg kunne bruge måske?

15 dage....New York!

Jeg er begyndt at se frem til New Yorks puls. Jeg glæder mig dels til en uge, hvor Preben og jeg kan være på ferie uden søde Max og hvor vi kan samle lidt energi fra de ting vi skal opleve sammen. Vi skal også hygge os med mine svigerforældre, som også skal med på ferien. Vi ved, at vi skal sejle syd om øen en aften og spise lækker mad. Vi skal spise på Tavern on the Green i Central Park på min fødselsdag.




Vi skal også spise frokost på The Boat House ved søen i Central Park, der hvor Carrie Bradshaw og Mr. Big ryger i vandet. Ud over det skal vi shoppe, nyde stemningen, måske finde nye eller gamle seværdigheder. Men da det er 4. gang, så har vi set det meste af det vi gerne ville. Vi glæder os og jeg ved, at det ikke er sidste gang, vi ser byen. En gang skal børnene også med, når de også kan få noget ud af det og kan gå langt. Indtil da må vi håbe på, at Max gør et godt indtryk, så han og lillen kan blive passet en anden gang : )

5. maj 2009

Drænet....

...er jeg efter denne tirsdag. Da jeg kom hjem fra arbejde, var Max i det der humør, hvor der intet skal til, før han bliver hysterisk og han får et flip, næsten ligemeget hvor varsomt man træder. Mens Preben lavede mad var vi inde i stuen og Max var ret ivrig efetr at få noget mad, så vi delte et æble, men da den var væk....så glippede det igen. Han knaldede sit hoved bagover i vrede ind i min mund og jeg fik en lille flænge og en ret insisterende hovedpine + manglende tro på mig selv. Men det går jo nok over. Nogle gange er det bare så svært at være mor...virkelig frustrerende. Men sådan har alle mødre det jo nok. Jeg føler mig så upædagogisk, når han får sine ture. Jeg kan mærke det går i i kødet på mig. Tæl til 1 - 2 - 3 : )

4. maj 2009

Sygedag til fru Boks


Jeg vågnede i nat med øjne, der ikk evar til at åbne. Øjenbetændelsen var kommet tilbage, det har Max og jeg haft i 4-5 dage. Men nu ikke så slemt og vi var i behandling. Det må vi så igen og lægen rådede mig til at blive hjemme. Heldigvis, for det klør og jeg ligner noget, der er løgn med hævet og rødt øje. Så jeg gik ned med Max kl. 9 og så ud til psykiater og på apoteket og hjem igen, hvor den stod på kvalitetsafslapning, tøjvask og indsamling af urter inde i World of Warcraft. Kl. 15 hentede jeg Max og vi tog videre ud og hentede Preben. Da vi kom hjem ventede Lennart (som er Prebens bedste ven og Max's papmache-onkel) og de to "knægte" gik i kælderen og spillede bordtennis, mens Max og jeg så teletubbies sammen arm i arm. Mens Preben lavede mørbradgryde støvsugede jeg ca. en halv bolle op i hele lejligheden, der var så beskidt efter, at Max havde slentret rundt og smidt krummer til fuglene. Da vi havde spise gik max og Preben i bad og derefter tog Lennart og Preben ud og så Wolverine i biffen. Max og jeg kastede os igen i sofaen og nussedepussede og så hans daglige faldetilro dvd med babyeinstein. Jeg puttede ham. Ikke en dag man tænker "hold da fast, hvor udfordrende eller nyskabende", men afslappende og hyggeligt var det og især nu hvor lysene blafrer i alle vinduerne til minde om de mange tab en krig kan bringe og hvor heldig vi er her, at vi ikke skal opleve sådanne dystre tider.... God aften : )

3. maj 2009

Puha - sikke nogle dage : )

Efter 125 års fødselsdagen igår og vores 10-års kyssedag i fredags er jeg helt mast. Min grundfølelse er negativ...desværre. Jeg kan mærke at vejret matcher mit sind i dag...desværre. men jeg kan langsomt komme ud af det...heldigvis. Jeg forsøger at prøve på at være så skide perfekt og jeg ved jo, at det kan jeg bare ikke leve op til - heller ikke i dag. Så i stedet for at slå mig oven i hovedet med det, så vil jeg prøve på at vende tornadoen af bebrejdelser og tanker om at andre i mit liv ikke kan lide mig og ikke synes, at jeg er god nok eller gør det godt nok, til at JO...du vil jo gerne andre mennesker, du har jo en grundlæggende følelse af , at det er DIG der skal redde verden. Du er egoistisk og sådan er du bare Rikke, det er ikke nødvendigvis skidt i din situation, at bare være dig selv nærmest en gang imellem. Du har tit negative tanker og JO de pisser dig i den grad af....men hold da hesten hvor er du kommet langt....søde lille pige. Forstå dog snart, at du er elsket, du er heldig, du er god nok, du er mor og kæreste nok, du er pæn nok, slank nok, glad nok. Hvil i det du har, det er så meget mere end hvad du drømte om. Nok er du syg og psykisk kan det også svinge meget, men du er her!!!
Øvelsen for i dag...smil...helt ned i maven : )