31. mar. 2009

Mine celler mangler energi...men jeg er nu glad alligevel : )

Snart kommer jeg til at have airbag : )
Men der går lige lidt, er jo kun i 11 uge nu...



...og sådan har det været hele dagen. Men jeg kunne tage en halv paragrafdag og gik kl. 13. Fik købt en bog til min moster, der jo er blevet opereret for en tumor i hjernen og det gik godt so far. Min kusine holder fødselsdag, når vi er i Jylland g hun får 2 produkter fra Origins, som jeg selv elsker. Så har jeg nemlig det klaret og jeg slapper så godt af, når jeg oser og shopper : )

Jeg tog hjem og slappede lidt af og hentede så Max kl. 15, hvor han faktisk slet ikke var klar, så jeg sad og legede lidt med børnene i sandkassen og hjalp lidt til med de nye små pus, der er startet. Der er jo nok at se til sådan et sted. Da vi kom hjem havde jeg købt en chokoladekage i Føtex og den fik Max og jeg lidt af. Preben havde suppe med hjem og det smagte godt. Nu er Preben ved at putte Max og jeg glæder mig til han sover, for så skal vi gense Harry Potter og Fønixordenen, som jeg måtte købe igen oppe i Sverige, da den gamle var væk.

I morgen skal vi til foredrag. Det er med Dan Snarre..mener jeg han hedder og det handler om glade børn med højt selvværd. Det glæder jeg mig til, det er som skrevet før altid godt med ny inspiration.

I disse solbeskinnede dage glæder jeg mig rigtig meget til at se New York i maj. Der er en hel liste ting, som jeg skal finde derovre. man er vel et mærkedyr og gerne til billige penge blev der sagt. Men som Jeanette skriver på sin blog, så sværmer jeg også til loppefund og glæder mig til midt maj, hvor mit andet hjem i Lyngby åbner igen. Det skal blive SÅ godt!!!

30. mar. 2009

Jeg glæder mig til påsken!

Og det har jeg at se frem til i denne travle tid. I dag har trætheden og udmatningen fyldt rigtig meget for mig. Jeg har dog fået vendt mine dilemmaer med mine kollegaer og hørt deres syn på det hele og jeg får medhold hele vejen. Pas på dig selv...Så det må jeg se at få lavet en ordning omkring, så kan gøre det nemmere for mig og jeg kan gemme lidt af mig selv til min familie.
Min graviditet forløber uden det store bøvl. Jeg har ikke rigtig kvalme og min mave fungerer udemærket so far. Solen hjælper mit humør meget på vej og jeg er meget afhængig af solens stråler.
Ønsker for mig selv:

½ times motion om dagen under min barsel.
1 times sollys om dagen, når vinteren står og banker på døren, så jeg kan undgå en depression : )
Mere seriøsitet omkring min sclerose og min psykiske tilstand.
Mere kærlighed, tosomhed omkring en fælles aktivitet og intimitet med Preben = glæde i mit liv.
Glade tanker skal hovedsalig fylde min dag og mit liv.
Huske at slappe af så snart lejligheden byder sig og måske endda mediterer nogle gange om ugen til mine ciel cd'er
Glad...ikke spor ked af...
Max og hans søde og hæse stemme, hans kram og kys, han store personlighed!
Prebens kærlighed og glæde over vi er sammen og over at være far.
Glæden ved at være gravid igen og kunne tage det ganske rolig. Forventningen der komemr til at stige hen over sommeren.
New York turen - vores 4. gang, hvor der skal shoppes, hygges, spises go' mad, indsnuses og opleves.
Bloggen, hvor jeg får det afløb som mit liv nogle gange behøver. Åndehullet : )

29. mar. 2009

Forår i Sverige

Sikke en dejlig tur til Sverige. Vi var ca. 200 km. oppe i Sverige nær Ullared. Vi nød stilheden på nær Maxs kalden på "hunne" (hunden), "Tommer" (Thomas) osv. Max kravlede lystigt af trapperne og løb rundt i det store hus. Vi fik god mad, spillede Rommy kup, hæklede slumretæppe, snakkede og det var dejligt.
Vi kørte hjem ved 3-tiden i dag og turen hjem gik okay. Jeg var dog rigtig træt i hovedet, som jeg bliver når der sker noget hele sådan en weekend. Jeg var også lidt ked af det, da jeg stadig tumler meget med hele sygdoms-tingen i mit liv. Jeg er ikke god nok til at tage mig selv alvorlig omkring det og så bliver andre det heller ikke. det er vist hele humlen i det. Men hvad gør jeg dog ved mig selv? Jeg vil gerne bruge mine paragrafdage noget mere i håb om at det kan skåne mig selv, men hader at stå med hatten i hånden og bede om det. Jeg er ikke helt god nok til at prioritere mig selv og fortælle omverdenen, at det har jeg bare brug for. Så det gør lidt ondt indeni lige for tiden. Jeg bliver ofte ramt af angsten omkring hvad min sclerose kan gøre ved mig og ikke mindst hvordan min psykiske uligevægt klare det fremover. Det fylder da meget til tider. Jeg er rimelig god til at komme over det, men ikke god nok til at rette op på de ting, der gør hverdagen hård. Min familie og jeg må da komme i første række og det sociale er jeg også meget afhængig af, da man nemt bliver lidt indelukket af de ting jeg fejler. Så adspredelse har vist sig at være rigtig godt. Men jeg finder vel vejen.....

26. mar. 2009

Så ringede Anna....


...bare for at høre hvordan det går?

Anna lærte jeg at kende i bh.kl. og kendte hende indtil jeg var i midten af mine teenageår. Så gik vi nok hver vores veje og jeg flyttede til KBH. I 2004 holdt Billum skole en stor skolefest, hvor 3 generationer fra min familie var med og det var sjovt. Jeg sad ved siden af Anna og vi hyggede os rigtig godt sammen. Siden den gang har hun været tilbage i mot liv og selvom der er langt mellem besøgene, så er hun en god veninde, der virkelig har været der for både Preben og jeg, da jeg var syg for snart 2 år siden. Jeg er nok ikke typen, der sådan ser mine veninder ret meget. Jeg har aldrig helt praktiseret det café-lignende veninderforhold, hvor man tit ses og er som søstre. Jeg har været vant til store fællesskaber. Men ihh hvor jeg nyder, når Anna ringer. Jeg ved hvor dårlig jeg selv er til at få ringet. Jeg får i det hele taget ikke ringet til ret mange. Så det er et stort ønske, at jeg måske kunne forbedre mig, for før hen var det meget mig der holdt liv i venskaberne. Men jeg tror, at jeg har fået mere at se til og tænke på og overskuddet er der ikke, hvorend jeg gerne ville det. Men sådan er det nok i disse år med småbørn. Som lissom med ens andre forhold står på standby og det der overhovedet kan vedligeholdet er også det værd. Jeg har da flere venskaber som jeg helst ikke ville være foruden.

Anna og hendes mand Mikkel, som både jeg og Preben har det godt med. Preben fik meget støtte af hende under min psykose og hun er virkelig en ven i nøden. Vi har en fortid sammen og det er så dejlig trygt. Hun er der for een og det betyder alt.

Mie, som jeg har kendt i 10 år. Hun er en kær veninde, som jeg desværre ser alt for sjældent, men når vi ses er alt ved det gamle og vi taler godt sammen. Jeg tror vores 2 familier snart bestående af 4 børn skal nok få det sjovt sammen.

Maria & jannik, som vi har kendt i 9 år. Vi har det rigtig godt sammen alle 4 og på lige fod, for vi mødtes på Kreta. Vores venskab er vokset med årene og nu skal vi have barn på samme tid. Jeg holder meget af at bruge tid sammen med de to. det er afslappende og altid hyggeligt.

Marie & Thomas, som er nye venner. Men 2 mennesker vi har det hyggeligt sammen med og taler godt sammen med. Vi har faktisk en filmklub, der finder sted en gang om måneden. Thomas er Prebens poker-ven og han og jeg taler meget åbent og ærligt. Førhen havde jeg mange drengevenner og var meget glad for den måde at være venner på og det kan jeg mærke jeg godt kan have med Thomas også.

Lennart og Mia, som vi har det sjovt sammen med. Lennart har Preben kendt i 15-16 år og jeg i 10 år og det bærer vores venskab præg af. Vi er meget barnlige sammen og har ingen hæmninger. Børnene har nok dæmpet mødeaktiviteten en del, men det skal nok komme igen. Så har vi Sara og Kenneth, som vi har set 2-3 gange og hun er en gammel kollega fra Mac tiden og det er hyggeligt. Britt og Michael, som er Prebens ven og hans kæreste. De venter også barn til okt.

Så alt i alt pænt mange mennesker, som alle har fået en plads i vores liv og når man så har Max og nok at se til i hverdagene, så går tiden. For ikke at glemme familien, som vi naturligvis også ser. Jeg er faktisk meget taknemmelig : )

25. mar. 2009

Glæd dig til september og november...


Oprindeligt var det meningen, at efterfølgerne skulle have fået premiere på svensk tv, men nu er 'Pigen der legede med ilden' planlagt til at få biografpremiere i midten af september og 'Luftkastellet der blev sprængt' i slutningen af november 2009.


”Vi har inderst inde hele tiden håbet, at dette skulle blive muligt. Yellow Bird og jeg er sammen med instruktøren Daniel Alfredsson og filmteamet vældig glade for, at de to andre bøger også kommer som biograffilm. Både Stieg Larssons succesromaner og hele biografpublikummet fortjener virkelig dette”, siger Søren Stærmose, Yellow Birds producent.


Også Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Distribution, er glad for beslutningen: ”Vi er virkelig begejstrede for også at få biografpremiere på 'Pigen der legede med ilden' og 'Luftkastellet der blev sprængt' i løbet af efteråret. 'Mænd der hader kvinder' er blevet en enorm succes i Skandinavien, så det er bare helt fantastisk at kunne tilbyde de to næste film til biografpublikummet i Norden. Vi tror på, at de glæder sig til også at få disse oplevelser på det store biograflærred.”


'Mænd der hader kvinder' ligger lige nu på en storslået 1. plads på filmhitlisterne i både Danmark, Sverige og Norge. Efter blot 3 uger er filmen set af over 1,5 millioner i Skandinavien, og i Danmark er den alene set af hele 621.203.


I september er jeg jo højgravid og i november er der jo babybio, så det er bare super dejligt og en alletiders nyhed at få på sådan en almindelig onsdag aften. Preben er til poker og Max og jeg har hygget os. Tror det vi oplever med Max bare er sådan en udviklingsting, hvor han gerne vil styre mest muligt. I aften spiste han dog risengrød med største velbehag og meget af det. Så det gik fint. Han skulle jo gerne være klar til turen til Ullared og Thomas & Maries ødegård, der venter. Vi skal lave gækkebreve, male æg, hækle babytæppe, hvor garnet er købt i råhvidt og grønlig uld og snakke, hygge og gå i den smukke natur. Ikke dårligt : )

24. mar. 2009

Bedring....

Jeg tjekkede for tænder i morges og der var ingen på vej endnu. Øjnene er dryppet og umiddelbart er humøret lidt bedre. Han fik da spise franskbrød med ost, rosiner og appelsinfiletter til morgenmad. Men da jeg så ikke havde mere appelsin, så knækkede filmen lidt for ham og han blev igen pjevset og ked. Smed lidt med nogle ting og slog mig et par gange. Men intet ift. i lørdags og da jeg så satte Sigurds bjørnetime på og dansede lidt for ham, var gamle Max tilbage. Nu ser han lidt Teletubbies, som han kraftigt insisterer på...again...siger han. (igen) Han sidder og snakker med derinde og det er nu meget sødt selvom jeg hader Teletubbies. I går sagde han "vi ses i morgen", da han og Preben gik fra vuggestuen. Der sker SÅ meget hver dag.
I nat vågnede han kl. 4 og der hentede vi ham så ind.
Marie & Thomas skrev til os igår og vi havde en aftale på fredag, men de foreslog en weekendtur til deres ødegård i stedet for og det er vi friske på. Det bliver godt nok regnvejr, men det gør det jo også her. Så det vil vi rigtig gerne : )

23. mar. 2009

Tanken om tænder...


Som jeg vist fik skrevet så har weekenden budt på en noget ked lille Maximus. Han har kløet i sine små øjne og jeg gik så på apoteket, for at få noget mod den formodede allergi. Så det prøver vi i morgen. Men her til aften, hvor jeg var til møde, blev han meget ked af det omkring spisetid. han fik heller ikke i aften noget aftensmad. Han sagde, at det gjorde ondt da Preben spurgte. Så jeg tænker, at det godt kan være tænder. Altså ikke det med øjnene - men tynd mave, pyldret og ondt. Så nu får vi se i morgen. Men jeg synes godt nok det er synd og jeg får ondt i maven, når jeg ikke helt ved hvad der sker. For det er så voldsomt, når han bliver ked af det.
Som psykiateren sagde til mig i dag...det handler om overlevelse, for sådan en lille fyr aner ikke hvorfor i kæmper de kampe i gør, det handler om ham og han forstår ikke meget mere end de mest basale ting. Så derfor undgå at sige nej, når du ved at han vil reagere voldsomt. Men giv ham 2 valgt og sig, at det kan han få. Var da enig i det meste hun sagde. Vælg dine kampe... og når han har det skidt, så skal han stryges lidt med hårene.

22. mar. 2009

Søndag med kløe i øjnene...

I morges fik jeg så savet min cykellås op og der er nu påmonteret ny lås takket være min søde svigerfar og min søde mand. Længe leve glemsomheden.
I dag kørte vi til Herringløse til vores venner på besøg. Max fik naturligvis et kæmpe flip på vejen, fordi han var torsti og da vi så endelig havde fundet shell og købt en brikjuice, så var drengen gal og fik smidt med lidt af hvert på bagsædet. Men jeg fik lidt icethe i ham og vi kørte videre. Max og hans fætter William på knap 1 fik også hilst lidt på hinanden og det gik rigtig godt faktisk. Max legede med katten eller rettere prøvede, for katten var lidt træt af ham og til sidst lærte han lektien...måske....med et par kradsemærker.
Da vi kørte hjem var den gal igen, Max var utålmodig og øjnene kløede hele tiden på ham, hvilket de har gjort nu i et par dage. Vi kørte ind og fik lidt fastfood og så hjem i bad. Jeg badede hans øjne i kamillethe og vi fik ham endelig til at spise lidt mad. Inden jeg fik ham puttet fandt jeg nogle øjendråber frem, der ikke var åbnet og derfor har vi nu prøvet med det og det hjalp ham. Nu sover han : )
Jeg ved jo så godt, at vi i nat skal se at få ham vænnet af med at komme ind til os. For det gør han hver nat i tidsrummet 24-4, når han vågner. I nat må kampen tages og efter lidt erfaring med det, så ved jeg, at han sikkert vil sove efter kort tid. Det er jo med at få indført de gode vaner nu inden den lille nye baby kommer. For der skal vi ikke have det at tænke på og han sover 10 gange bedre i sin egen seng. Vi har nu nok stadig åben hus i sengen, hvis det skulle ske i ny og næ, at han vågner og savner os. Men lige nu er det bare hver nat og han har jo kunnet sove en hel nat i sin egen seng...
Nu vil jeg smutte igen og lige spille lidt WOW inden sengen kalder og jeg læse lidt i Halvblodsprinsen . )

21. mar. 2009

Puuuha

Max og pingvinerne i Zoo
Min lille engel

Da vi kom til torsdag skulle Max og jeg hente min mor på hovedbanen og vi havde en hyggelig aften alle 4 herhjemme. I går havde mor ham herhjemme og han havde været en rigtig guldklump hele vejen igennem. I går aftes fik vi is og hyggede os med X-factor. I morges var Max opp 6.15 og strøg ud til min mor, der stod op med ham. Vi tog ind mod Vesterbro og gik tur ned af Vesterbrogade og Max faldt så omkuld 10.30, hvor vi vendte næsen mod de små haver, hvor mor gav frokost. Der fik vi så også lige varmen, for det var lidt en kold omgang i dag. Efter frokosten gik vi mod Zoo og da vi var kommet ind vågnede Max efter kun 1½ times lur. Han var mest vild med tigerne og pingvinerne, han var lidt pyldret, da vi havde forlagt hans madpakke derhjemme og måtte stå i kø efter mad, men da det var spist gik det lidt igen. Vi valgte at køre hjem i stedet for at køre ind med mor og gå og vente på hovedbanen, det var bare for koldt. Så Max og jeg blev sat af of vi fik noget varmt at drikke alle 4 og så gik turen mod hovedbanen igen. Da Preben kom hjeme og vi skulle til at have mad var det egentlig gået rigtig godt med Max. Men da han så skulle spise lidt rugbrød kogte han HELT over. Han smed med tingene, slog os og var vildt hysterisk. Vi prøvede lidt af hvert bare for at få ham ned, men der gik nok en lille time med, at han var vredere end vred på os begge. Til sidst fik Preben ham ned og jeg tog ham med i bad og Preben tog over, så han fik et langt bad. Efter det har der ikke været noget og nu sover han. Tror egentlig han var skide træt. Men kors hvor frustrerende, når man så også selv er udkørt. Så jeg har virkelig været brugt op og ked af det. Nu skal aftenen vist bare nydes indtil jeg skal ind og læse Harry Potter - måske vil Preben se en film?

18. mar. 2009

Siden sidst...



...har min veninde Mie født en lille dreng. Han kom til verden mandag morgen kl. 6.30 som skudt ud af en kanon og til moderens store forundring var han en dreng. Jeg var på arbejde i 12 timer i mandags og var hjemme kl. 20.30, men skulle da lige sortere lidt tøj til Mie, nu da de blev taget lidt på sengen. De fik det hele derop - to skrællesække og vi fik set det lille vidunder. Han var sød. Så det brugte vi torsdag eftermiddag og aften på og var hjemme kl. 20 og gik i seng begge to kl. 21 og var helt færdige.I dag handlede jeg lige ind efter arbejde, hentede Max og støvsuge og ryddede lidt op, for min mor kommer i morgen og bliver til lørdag. Dagens store irritationsmoment var, da jeg igen ikke kunne finde min cykelnøgle og skal ...igen...have cykellåsen skåret op og der skal en ny til. Jeg bliver så ked af det, når jeg ikke kan finde de åndsvage nøgler. Men hvad skal jeg gøre...skide i bukserne og lade det tørre...siger børnekoret : )

I aften er jeg alene hjemme med Max, der sover trygt i sin seng nu. I morgen skal jeg åbne og være på arbejde til kl. 14 og så hente Max og på hovedbanen efter mor. Jeg glæder mig sku helt til Påsken...lige nu trænger jeg : )

15. mar. 2009

Hårde dage i Rikkes liv...

Pga af den voldsomme kvalme, har hele lørdag været lettere neddæmpet. Jeg har også været forkølet og haft ondt i halsen. Men kvalmen slår nu alt. I dag skulle vi til Lærkes fødselsdag og dagen startede da også ud med kvalme, men Preben fik givet mig lidt zoneterapi de rette steder og det hjalp - rigtig meget endda. Så fødselsdagen hos Lærke var hyggelig og Max hyggede sig rigtig meget. Hele 3 store søde piger er lige sagen for Max. Vi bestilte pizza og kørte hjem bagefter.
Nu er Max lagt i seng, godt træt efter alt det sjov og ballade han har været med til i dag. Aftenen er egentlig stadig lang, men mine kræfter er ikke til så meget andet end at gå i seng. Jeg er vildt træt i kroppen og bare tanken om en uge i børnehaveklassen med et p-møde i morgen aften er nok til at få mig ned i omdrejninger. Jeg er ikke så god til at overskue ting mere, men må bare stole på, at jeg nok skal komme igennem ugen. På torsdag skal jeg hente min mor ved toget og hun skal være her til lørdag. Vi skal bare hygge os sammen - ingen store planer. Måske skal vi en tur i Zoo om lørdagen.
Mie - min veninde gennem snart 11 år - skrev at hun nu er i gang med at føde deres andet barn, så dem skal vi jo nok lige besøge inden ret længe. Jeg krydser mine fingre for, at det bliver kort og godt - for smerter ved vi jo alle, at man ikke helt slipper for : )

14. mar. 2009

Talkshow fan!

Det startede nok med Eleva2ren og diverse shows som hans Otto Bisgaard har lavet. Sjove indslag emd Walter og Carlo, Øb og Bøv, Erna Iversen og mange andre orginaler og hele det der talkshow koncept har jeg altid elsket. Har endda set noget der vist hed dilemma, hvor forskellige tænkte dilemmaer blev taget op i et forum at f.eks. professionelle fagpersoner, der så kom frem til den mest hensigtsmæssige løsning. Siden tv-Charlie er kommet til har jeg tit set Spørg Charlie og Meyerheim og co. Og det elsker jeg virkelig også. Jeg sidder troligt , når jeg jeg har kunnet det inden Max kom og så Dr. Phil og bedst af alt Oprah. jeg er bare totalt vild med den måde at blive klogere på andre mennesker på og det der emd at journalistik og underholdning blandes. Har også altid indtil nu set Godmorgen Danmark, men nu er det lidt svært. I går aftes så jeg Reimers med Lone Kühlmann, Uffe Ellemann og Omar Marzouk og nød det virkelig : )

11. mar. 2009

Hvad fylder mine dage?


I dag skal Preben ud og hente bord og 4 stole til vores køkken. Vi har i lang tid klaret os med et tungt cafebord og 2 stole, der vejer meget og er klodset. Nu fandt jeg så et sæt i den blå avis og efter en del planlægning, går Preben tidligt fra arbejde og kører hjem og låner underboens bil, der er større end vores. Underboen Linda passer Max, som hun også henter tidligt fra vuggestuen. Så det er jo luksus alt sammen.
På vej til arbejde skal jeg have handlet lidt og kan se fra til 12.20-16.00 på arbejde, hvilket nærmest er en forhindring : ) Men dog dejligt med en kort dag.
Jeg snakkede med mor igår og min moster Lene fik igår besked ang. sin tumor. Hun skal opereres inden for 3 uger og der skal man tage en prøve af vævet og derefter se hvad de så skal. Det vil sige 4 dage på intensiv i Odense inden hun kommer hjem til Esbjerg, hvor hun vist også skal ligge noget tid. Det gode er, at den sidder og trykker på bevægeapperatet i venstre side og det er derfor hun har oplevet delvis lammelse osv. i denne side. Men den kunne sidde et værre sted. Jeg håber bare, at det hele går godt. Min mor ville besøge hende i dag. Det hele sidder i min mave, synes virkelig det fremkalder nervøs mave og alt for mange nostalgiske minder. Men det er jo nok naturligt, når det er et menneske der betyder meget.
I nat vågnede Max kl. 5 og ville se "KAJ" og løb ind i stuen med mig i hælene. Det tog så en halv time at få ham til ro igen. Han har været lidt irritabel her i nogle dage, når der nu lige var noget han ville og kan blive ved med at plage og græde over det. I går aftes var han totalt speedy og kunne først lægges kl. 21. Så det tapper lidt af de sparsomme kræfter : )
Sådan helt utopist drømmer jeg mig til eksotiske steder og milde himmelstrøg i disse dage, hvor vejret er gråt. Jeg drømmer meget om at vinde i lotto og forsøde mit liv med kortere arbejdsdage, flere rejser, pænt tøj, selvforkælelse og et liv hvor mand, børn, venner, familie og oplevelser er livet, der levet i ro og mag...

9. mar. 2009

Siden sidst....


....er jeg begyndt at mærke mere og mere til det lille frø i maven. Jeg kan ikke spise så meget og især om aftenen mister jeg helt appetiten og får kvalme og maveunde når vi har spist. Min mave føle mere sart i det hele taget. Jeg er helt enormt træt hele tiden. Kan sove når som helst og føler mig stort set ikke frisk. Men det går lidt op og ned - ligesom mit humør. Alt sammen sikkert helt normalt.
Max og jeg har haft en stille og hyggelig morgen. Han har tullet lidt rundt og leget selv. Han tegner meget og vil gerne tegne sammen med mig også.
Igår fik vi taget bøjlen af hans højstol og det var vist på tiden - lige bortset fra at atolen ikke kan være inde under bordet og det har gjort, at vi måtte finde bord og 4 stole på dba.dk igår og skal nu bare have det hentet. Men det bliver dejligt at få ordentlig plads i køkkenet - også hvis man lige vil spise mere end 2 + Max derude. max kan selv kravle op på højstolen uden stort besvær og er glad for, at vi fik gjort stole mere alderssvarende.
Nu er der et par timer, hvor jeg skal slappe af og samle energi til resten af dagen. Mine svigerforældre kommer til mad i aften. Så de er her nok når jeg kommer hjem kvart over fem.

7. mar. 2009

En lille forårssang


Vi er 4 små blomster
4 forårsblomster
erantis og krokus, viol og vintergæk
Vi kommer frem når solen skinner

Min kjole den er gul og min den er lilla
og min den er blååå
og min er hvid som sne
Vi kommer frem når solen skinner


Vi er 4 veninder
i 4 forårskjoler
erantis og krokus, viol og vintergæk
vi kommer frem når solen skinner












Slå dog logikken til, Kvinde!


I de sidste dage har jeg været træt ud over det sædvanlige. Vildt træt. Overskuddet til Max og til kærligheden er der næsten ikke. Det der er bruges på Max. Jeg er ked af mig selv og føler mig som et menneske, der ikke er værd at bruge tid på og sådan har jeg faktisk ikke haft det i længe. Jeg hader virkelig at være her igen. Det gør så ondt indeni, når man hele tiden føler, at man skal analysere hvert et ord andre mennesker siger til een. Det er jo ikke altid lige positivt og jeg er også blevet kritiseret et par gange her på det sidste, for ting som jeg godt ved og som jeg godt kan se rimelighed i. Problemet er bare, at jeg bliver enormt ked af det og usikker på om folk overhovedet kan lide mit selskab eller om de foretrækker Preben eller Max. Er jeg bare det tynde øl? Jeg føler mig som en emsig kollega, der bliver lidt små jaloux, når andre har det sjovt. Jeg forstår ikke rigtig at feste mere og det var jo mit varemærke før hen. Jeg er skide bange for om det er noget, jeg ikke selv kan komme igennem det her. Om jeg virkelig ikke kan leve uden lykkepiller og jeg er SÅ bange for ensomheden, som jeg føler indeni lige for tiden. På trods af, at jeg er gravid og har liv indeni, så føler jeg mig alene. Lille pige i en voksen og gravid krop, der endnu vender tilbage til gamle mønstre, som er så usunde og virkelig dumme for mig. Jeg bliver nødt til at skrive det, for det skal ud derinde fra inden jeg visner helt. jeg SKAL finde styrken til at udrede de tråde, hvor jeg er gået galt i byen og lade resten gå sin gang uden min indblanden. Jeg skal begynde at gense, at jeg er go' nok som jeg er. Det er bare rigtig svært lige nu....
UPDATE: Bare det at skrive det her hjalp lidt. Jeg er stadig træt og føler alt min energi går til at være gravid og resten til Max. Men ud over det, så jeg er lidt gladere nu og Preben og jeg skal se "Blå mænd" her i aften og hygge os. Måske vil jeg ringe til min veninde i morgen og hygge-snakke lidt med hende. Det er ellers ikke noget jeg har været vant til at gøre, men jeg ved at det er hyggeligt og dejligt og det letter. Alle små kneb gælder i jagten på naturen lykkepille : )

Afslapning i mit hoved....

Afstressning fra arbejdsmæssige tankespin, følelsmæssige utilstrækkeligheder og kaosvirksomhed...
Nu er det weekend!
Vi har lige set X-factor, som Preben båndede igår, da jeg var til fest i ballerup Superarena. Når Max og Preben har været nede og lappe cykel skal Max ned og sove og når han vågner skal vi i Lyngby Centret og have købt lidt forskelligt. Preben skal have fundet et dæk der ikke punkterer hvert andet øjeblik, jeg skal have en ny bh - som jeg kan være i. Max skal måske have et nyt puslespil, da han mestrer dem han har til UG og evt. et par nye body'er der passer lidt bedre. Ellers skal vi bare være 3-som i weekenden, have gjort rent i morgen og tulle rundt om os selv. Jeg trænger virkelig til bare at være her. Mine tanker skal være glade og der er jo masser at glæde sig til.
Min søns morsomheder og nye ord som han fylder os med hver dag. Han kærlighed og glæde ved alting. Vores tur til New York i maj, hvor vi skal være os selv en helt uge og samle energien fra storbyen, som vi kender så godt efterhånden. En forhåbentlig dejlig sommer og en god tur til Sveriges idyl.
Den store glæde der kommer til at fylde os når vores andet barn kommer til verden. Der er jo nok at se frem imod : )

4. mar. 2009

Mænd der hader kvinder

Lisbeth Salander
Noomi Rapace

Top karakter!!!
Virkelig godt filmatiseret og superfed film. Det svenske sprog var endda prikken over i'et. Den skal ses igen engang og jeg glæder mig til serien, når den engang kommer.




Hygge alene....

...med en sovende Max. Teen bliver drukket med en stor flødebolle med kokos....uhmmmm. Kvalmen har ikke vist sig igår og i dag og det er dejligt. Jeg er ret så træt, men ellers går det godt med graviditeten. Så hyggen har spredt sig i min krop og jeg føler mig glad og heldig : )

2. mar. 2009

Lys forude...

Min mor har snakket med min moster her i dag og hun er kommet hjem. Der er ikke noget cancer i kroppen og det er jo godt. MR-scanningen skal sendes til Odense og vurderes inden de gør noget. Desuden havde en sygeplejerske været inde hos hende og sagt, at nu var det jo spændende med svaret og min moster havde ikke været helt enig. Men hun havde sagt, at det så så fint ud og hun skulle ikke være bange, så min moster var rimelig håbefuld. Hun skal nok til Odense og have svaret her i løbet af ugen. Der er ikke andet end krydsede lemmer og positive tanker i luften nu...

1. mar. 2009

Gennem marv og ben....


Så træt føler jeg mig virkelig! Jeg er drænet for liv i kroppen. Efter et par nætters mangel på søvn, en begyndende kvalme og kroppen der sikkert er på overarbejde for at støbe det lille barn, så er jeg bare færdig som popsanger. Jeg er trist, sløv og ugidelig. I morgen bliver jeg hjemme med Max, så han kan blive ordentlig frisk. Han hoster da endelig noget op, men er stadig udkørt efter nogle hårde dage med hvæsende vejrtrækning. Jeg selv skal også benytte lejligheden til at samle kræfter til ugen der kommer. Ellers ved jeg, at det bliver alt for hårdt.
Den dårlige nyhed om min kære moster, der har fået en hjernetumor har vist også sat sine spor i humøret. Jeg har så mange minder om livet tæt på hende som barn og deres nærværd, da jeg var syg for snart et par år siden. I morgen skal hun scannes og så får vi se. Jeg håber virkelig der kan gøres noget. Mine tanker er meget i mindernes land. De mange ferie sammen med min moster, onkel og de to kusiner på Samsø og det trykke hjem de havde. Det kan bare ikke være slut - hun SKAL komme godt igennem det her!