14. oktober 2009

Hvis der er noget der gør mig trist....

...så er det, når min dreng er pyldret og jeg kan mærke han er i underskud. Siden han begyndte at sove sammen med andre sovebørn for et par uger siden er han gået fra at sove ca. 2 timer til nu en halv. Han har været virkelig pirrelig her til eftermiddag og det går os begge på nerverne. Mest fordi han slet ikke plejer at være så nærtagende. Men dilemmaet er, at han snart står overfor at skulle i børnehave i en alder af snart 2,5 år og derfor alligevel ville skulle sove lur indenfor sammen med andre. Så han skal jo lære det, jeg synes bare det er for tidligt...især når han så tydeligt ikke er frisk sidst på eftermiddagen. I dag faldt han i søvn 2 gange i bilen og sidste gang var han ikke til at vække igen. Jeg bliver faktisk virkelig i skidt humør over det og bliver så bange for, at han vil mangle overskud, når lillebror kommer og så bliver jeg virkelig øv.

Hos lægen var han virkelig genert og da han fik at vide, at han skulle have bukserne af, græd han også meget. Det det var jo hurtigt overstået og nu får vi en creme, der skal løsner huden lidt og så kan vi måske undgå en operation. Smart! Heldigvis var det en okay oplevelse og han fik klistermærker. Nu har vi oversået hans reols ene bjælke med piratklistermærker og så små smileys fra lægen.


Det suser meget udenfor, virkelig efterår er det blevet. I morgen holder Max fri fra vuggestuen for at tage med Preben på arbejde og fredag skal han og jeg holde fri sammen. Når Preben kommer hjem (tidligt) skal vi ud og købe vinterstøvler til Max. Så er vintergaderoben klar til vores søde dreng.




Mette B. holder tidlig Jul på sin blog og derfor er jeg hoppet på vognen og ser om jeg er en af de heldige denne gang.

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej Rikke, det lyder ellers hårdt med den lille mand. Hvad er det der gør, at hans søvn ændres så voldsomt?
Dejligt at det gik glat hos lægen! Jeg forstår sgu godt at han er genert.. kan næsten forestille mig, hvad han skulle... øv sa

Jeannette Mariae sagde ...

De overgange kan bare være så hårde. Pludselig stilles der helt andre krav og det burde være sådan, at det bare kom helt naturligt i stedet for, at ungerne skal presses ind i rytmer, der ikke helt er naturlige for dem endnu.

Jeg håber, han klarer det, den lille mand.

Og godt, at det gik fint hos lægen. Kan en operation undgås, er det jo absolut det bedste.

Knus fra engen ;-)

Skribenten sagde ...

Kære Rikke. Der er heller ikke den fedeste undersøgelse, og jeg håber at han er ovenpå igen i dag.

Søvn til de små er ligeså vigtigt som til de voksne, og hvor er det ærgeligt at han skal ind i en anden rytme, end den der stadig passer ham bedst.

Jeg krydser fingre for at det går godt inden baby kommer :)

Mange torsdagsknus
Henriette

Unknown sagde ...

Christina: De er begyndt på, at han skal sove inde sammen med nogle af de andre børn. han sover fint om natten og tit til 7-8 om morgenen. Tror de gør det for at forberede ham til, at han skal i bh. Så det hele ikke kommer i en mundfuld. Men det er lidt anstrengende og lidt synd, at han skal være så træt sidst på dagen, hvor vi gerne vil have nogle hyggelige timer sammen. Så det er lidt svært : ) Ja, han har en forhudsforsnævring, så jeg må på apotek efter creme i dag. Men det ville da være nemt sluppet...

Unknown sagde ...

JM: Vi er da lige enige om tidspunktet vi blogger, hva? Ja, jeg føler mig skidt tilpas over det og var ret træt af det hele igår også. Det hjælper så ikek, at Preben fik noget madforgiftning i nat og vi har ikke sovet ret meget, så både Max og Preben er hjemme i stedet for at være på Prebens arbejde i dag og jeg har bare ikke overskud , når jeg ikke har sovet...
Knus til dig

Unknown sagde ...

Henriette: Max snakker hele tiden om doktor Lone og leger meget med de klistermærker han fik, så jeg tror at hans læge skræk er delvist kureret. Jeg tror bare at tidspunktet er skidt ift. at skulle rumme de der ting lige nu, hvor jeg er højgravid og er nervøs for mødet mellem lille- og storebror.
Knus : )