12. oktober 2009

Hvad der lige rører sig hos mig....

I går aftes flyttede jeg lige lidt om, så Lillebror har fået en hylde til fremtidige remedier.


For et par dage siden klippede jeg lidt i mit hår, da det var lidt skidt. Så jeg tog en saks og tog de aller yderste spidser og tog en skraber og slidsede lidt i etagerne og nu ønsker jeg mig så et gavekort til en frisør. KLIP ALDRIG DIG SELV...ikke at det er grimt, men det falder bare ikke rigtig pænt. Så om et par måneder ville det være skønt med en tur til frisøren. Indtil er jeg sikkert rimelig ligeglad, da der er andre ting der fylder. Men 618 kr. hos Stender er f.eks. ikke lige hvad jeg gider bruge penge på nu. Ikke at det skal være Stender, men det er bare dyrt. Koster jo i gennemsnit 400-600 kr. at blive klippet og frisørskolen på Nørrebro er der åbenbart ikke mere??? Det er bare så ærgeligt, for der har jeg fået de flotteste klip og farv. Gad vide hvor de blev af??


I går havde Max feber uden at man sådan kunne mærke noget på ham. Han havde 38,8. Men da han skulle i seng var den faldet ret meget og i morges var han frisk igen, så jeg kørte ham i vuggestuen selvom jeg egentlig havde tænkt, at han måtte blive hjemme. Men jeg afleverede ham halv 10 og så henter jeg ham tidligt. Apropos manglende overskud og motherhood, så er det netop det Oprah handler om i dag. Faktisk ret sjovt og en lille smule skræmmende. Så jeg føler mig jo helt normal : ) Bare hele dilemmaet ang. amningen kan få enhver til at føle sig som en forkert mor. Jeg har jo faktisk en del grunde til ikke at amme. Jeg skal i gang med min forebyggende sclerosemedicin, undgå en psykose ved at undgå stress og undgå for meget søvnmangel. Så der er jo klart flere ting i det. Men indtil videre prøver jeg at amme på hospitalet og så må jeg bare glæde mig over alle de gode ting, som en flaske kan mig, Preben og vores barn i den sidste ende.


I går aftes var en aftes var en aften i underholdningens tegn. Først så jeg Forbrydelsen 2 og så The Proposal med Sandra Bullock g det var bare hyggeligt. Så en dejlig slutning på en weekend, hvor vi alle 3 var slatne og skrantede med hvert vores tror jeg. Energien var ihvertfald helt i bund.

I dag kommer vores seng til Lillebror, eller rettere de ting der mangler for at sengen kan blive samlet. Det har jo også kun taget 6 uger....Længe leve Babysam og da de nærmest har monopol på visse ting, så kan jeg godt blive lidt træt ; ) Men nu skulle vi endelig kunne få ordnet hans seng, så den også er klar. I aften kommer Lennart på besøg og det bliver hyggeligt. Max elsker når han er her. Vi skal have hjemmelavet pizza...uhmmm. Ellers skal jeg bare ovenpå igen i dag. Prøve på at samle min energi.


6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Går ellers også og overvejer at gribe til saksen selv..Men må heller lade være :-)
Jeg har aldrig været super-ammer, hvilket var en sorg- så jeg forstår dine tanker.
Jeg fik det kun til at fungere de første 2-3 måneder.

Unknown sagde ...

Miri: Jeg nåede ikke på den 3 uger jeg fik til rådighed inden psykosen at få noget ordentlig ammeforløb og faktisk er fordele flere ift. at give flaske her i vores familie, så derfor er min tanker efterhånden at jeg må give ham råmælken og det instinktive omkring fødslen og nærheden der føler, men jeg tror faktisk jeg er nået til, at det er bedst for os at jeg giver ham flaske. Det er på en måde befriende, når man ikek behøver at slå sig selv med det. Men at det bliver en fornuftig beslutning.

Skribenten sagde ...

Begge mine børns begyndelse på livet var problematisk, og jeg var så stresset at jeg ikke kunne presse en dråbe ud. Efter gråd og velmenende sygeplejeskers insisteren igennem uger, tog jeg til sidst en beslutning selv... NOK er NOK!

De stakkels unger var sultne som ulve og som mor, ved man faktisk ofte bedst.

Det var en lettelse at give dem flaske og specielt Josefine der var en pige med utålmodighed og stor lungekapasitet...var tydeligvis glad for endelig at få noget føde.

Som du selv er inde på, giver det andre positive ting, nemlig nærhed til FAR og barn, og aflastning til moderen.

Så ikke noget skumleri her fra mig over at du muligvis ikke kan amme.


Mange knus smukke pige
fra Henriette :)))

Madame sagde ...

Jeg klipper altid mig selv, Rikke, men det er nok sværere i et glat hår som dit - jeg holder bare alt håret lodret op og klipper tværs over, og så falder det pænt i lange etager.

Varme klem til dig!

Unknown sagde ...

Henriette: Ja, fred være med det. Man ved bare hvor hiped det er og hvor meget der presses på alle vegne fra og jeg følte faktisk også det gik nemt og godt med flaske sidst. Det var nemt og godt for vores problematiske start som forældre. Så det er som det er : )
Knus til dig..og tak.

Unknown sagde ...

Madame: Ja mit hår er bare så åndsvagt at klippe i, det spalter for et godt ord og er glat som bare f...... Men jeg klipper da spidser ind imellem, det er bare det, når man så lidt går lidt over gevind, så kan man godt se på mit hår, at det bare ikke falder skide pænt mere. Men jeg lever med det og håber på, at jeg så bare kan få det klippet i Jylland, hvor det koster omkring 300 og det er min gamle søde frisør. Så jeg må vente til jeg skal derover.