1. september 2009

Projekt nr. 5 er også færdigt.

Puha, jeg har haft lidt travlt. I går kom min Mor på besøg, så derfor har jeg ikke så meget tid til at skrive herinde. Vi har fået renset vores sofa, der i den grad trængte og det meste er da gået væk og den er igen pæn. Så det har jeg brugt de sidste 4 timer på. Vi fik også vasket vinduer i den ene ende af lejligheden og de trængte også rigtig meget. Min mor har gjort hovedrent i badeværelse og vasket gulvet i stuen og gangen da vi blev færdige. I morgen skal Max så have sig en fridag og vi skal også have afrimet fryser og givet køleskabet en omgang. Det er dejligt med lidt udrensning på den måde. Det er min mor god til. Når Preben kommer hjem, skal vi lige have bilsæderne renset og så skal monstromet afleveret : )
I aften skal min svigermor, mor og jeg ind og se "Proposal" sammen.

2 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Kære, søde, dejlige MorRikke! Sådan kører det altså også her med lillemanden iøjeblikket.
Jeg tror bare, at det er at accepterer tingenes tilstand og så være glad for, at vores mænd kan tage over...

Jeg har fået opdateret mig på alle dine andre indlæg. Det er skønne ting, at du har fået købt.

Og hvor er det dejligt, at Max nyder at blive passet ude. Det må være dejligt med lidt luft.

Jeg tror ikke, at jeg kan lokke min mor til at gøre rent her, hvor er du heldig. Husk at påskønne kvaliteterne... Hun er da bare en super mor.

I må have en rigtig god aften.

Mange knus fra engens land ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

JM: Søde, tak for din lange og dejlige kommentar. Maxs rytme er som du skriver med Antons lidt rocky ind imellem. Men heldigvis er det nok et sundhedstegn og viser bare, at han ligesom os andre følger indre og ydre rytmer. Jeg ved, at når man selv emmer af overskud, glæde og lykke, så smitter man hele verden omkring sig og det i sig selv kan skabe små mirakler. Dete r bare det overskud man skal finde i sig selv. Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle gøre uden Preben. Vi er i det hele taget glade for, at vi har hinanden i de svære tider. Som du ved er han min trofaste støtte på trods af svære tider og på trods af, at jeg er den jeg er. Det skal ikke kun lyde negativt, men jo - Preben har valgt at leve sammen med et menneske der indeholder mange facetter også mange knap så smukt slebne. men det er jo sådan vi er. Og heldigvis for det : )
Jeg håber at Anton og Max finder ro og tryghed i drømmenes land i nat. Knus fra mig