11. august 2009

Her har i mig tilbage...

...lyder som noget fra en Morten Korch film.
Men det er nu engang rigtigt. Jeg må tilføje billeder fra vores lille ferie senere. Men lige nu ville jeg bare give et livstegn herfra.
Max og jeg kom med toget 14.55 og Preben stod klar og vi havde alle savnet hinanden. Jeg havde virkelig følt et savn som dagene gik, men når vi så ses, så er jeg ikke så god til at vise det. Det er som om gassen går ud af ballonen og alle forventninger forsvinder, fordi jeg faktisk er træt efter vores ferie. Det er vist typsik for mig, lever nogle gange lidt i forventningernes land og glemmer at nyde det der er.
Da vi kom hjem hjalp det så heller ikke, at af de planter jeg har stået og plantet om var 2 døde fordi de ikke havde fået vand. Det blev jeg jo lidt ked af og irriteret. Men jeg er ved at finde mig selv igen og skal øve mig gevaldigt på at glemme småtingene og være til stede. Være lidt mere romantisk, for jeg kan blive så pokkers kedelig og praktisk grissebasse, når jeg kunne dvæle i hengivenhed og længslens varme skær ; )
Men ud over denne lille bøvs, så er Max og Preben i bad. Jeg lavede tomatsovs, som er vores families ynglingsmad og bagefter lavede Preben en issmootie med jordbær og vanilie, som vi fik til dessert. Det kunne Max godt li'(uhmmm - disert).
Jeg kom hjem til en nyopsat pusleplads på badeværelset og den har jeg "puslet" lidt med, så nu er der helt hyggeligt. Pladen skal males, når jeg kommer i gang med penslen. Den gamle puslestation er nu blevet invaderet af Max's bamser og det er også fint nu. Så projekt nr. 2 er skudt igang og det er kun den sidste finish der mangler. Nu vil jeg smutte i bad og så være lidt kærlig sammen med min familie. Ikke noget jeg har med mig fra barnsben, men noget jeg virkelig holder af at være - jeg skal bare huske mig selv på det noget mere - især Preben skal huskes : )

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Velkommen hjem !
Og husk at kysse din dejlige mand :-)

Jeannette Mariae sagde ...

Ja, hjertelig velkommen hjem. Husk kærligheden ;-)

Unknown sagde ...

Ja, jeg vil kysse og huske kærligheden, for den er jo stor mellem os. Men der går meget omsorg til den lille mand og derfor er det der ikke automatisk, man skal minde sig selv om det og huske på det hele tiden, det er nok meget naturligt. Håber jeg ; )

Kisser sagde ...

Velkommen hjem igen, Rikke og Max.
Kærligheden skal plejes - fuldstændig som blomsterne.
Der fortælles en historie om Søren Kierkegaard og hans forlovede: Søren havde inviteret sin forlovet i teatret. Lige før tæppet går, rejser Søren sig og går med bemærkning: forventningens glæde er den største. Forlovelsen holdt ikke.