31. jul. 2008

Udsigt til Ø-ferie

I dag har vi været på havnerundfart med vores underboer og inden det fik jeg en pedicure på en kosmetologskole ved søerne. Så nu har jeg flotte røde tæer : )
Det er efterhånden tiltrængt med ferie med mine forældre. Max er stadig syg og natten var hård. Nu er Preben også øm i kroppen, men klarer det godt alligevel. Max spiser stadig ikke ret meget og hoster rigtig meget. Han sover slet ikke det han skal og det kan mærkes på humøret naturligvis, for han er ikke sig selv. Vi er begge trætte og slatne - frustrerede over, at vores tiltrængte ferie skulle bruges på det her, men sådan er det jo bare. Vi ønsker for os alle tre at dagen ser lys og bedre ud i morgen. Der skal vi pakke og ordne nogel praktiske gøremål.

Update: Max sover og det gik forholdsvis smertfrit i dag uden opkast og alt mulig andet : )

30. jul. 2008

Besøg i Ejby

I dag har vi været ude i en kolonihave/sommerrecidens i Ejby hos Sara og Kenneth. Sara kender vi fra Mc'Donalds tiden. Der fik vi frokost og snakkede og det var rigtig hyggeligt. Nu er vi hjemme igen og Max sover. Det går okay med ham, men natten var hård. Han sov rigtig skidt pga. hosten. I aften skal Preben til poker hos Thomas, så jeg er alene på skansen. Men det er nu som regel meget hyggeligt at være sig selv lidt, hvis ellers lillemanden sover : )

Update (20:25) Han er først faldet i søvn nu og vågner stadig af sin hosten. Han nåede at kaste op 2 gange og måtte skylles. men nu lånte jeg en stikpille til at tage feber og få ham til at falde lidt til ro, for når han først sover godt, så hoster han heller ikke så meget. Han trænger helt sikkert til søvnen.

29. jul. 2008

Patienten Max

Bloggen har været øde, da jeg har spillet en del World of Warcraft og sådan noget fanger mig som regel. I søndags var Thomas & Marie herude og grille og det var hyggeligt. Men om aftenen da jeg havde lagt max kunne han ikke rigtig sove, så bare og kiggede. Han havde 39.6 og vi var hos vagtlægen med ham. Det er nok noget maveinfluenza. I går fik han så feber hen ad aftenen igen og kastede voldsomt op 2 gange. Så sengetøjet måtte skiftes et par gange og han måtte med farmand i bad. Men så faldt han også i søvn og sov sådan rimelig godt kun afbrudt af hans hosten og et par gange hvor man var tørstig. Men han var stille og rolig også selvom han kastede sådan op. Vi ringede til vagtlægen for en sikkerheds skyld og fik at vide, at han kun skulle have syrnede mælkeprodukter, hvidt brød og vand. Han har ikke lyst til mad endnu i dag, men ligger udenfor og sover lige nu.

I går havde jeg vilde eftervirkninger af min sprøjte, men kan i dag også mærke, at der er noget der pusler i min krop, så måske har lillemanden smittet mig. Mit virker mere som lidt influenza ømhed og ondt i maven. Heldigvis ikke så slemt som igår. Men bivirknínger fra Avonexen og så lidt sygdom er ikke en god cocktail : )

Nu vil jeg bare nyde freden med vinduerne på vid gab, så der kan komme en brise og køle det lidt ned herinde.

27. jul. 2008

Zoo

Løverne var et hit for Max : )

Max ved godt, at man skal kriditkortet frem, når man skal i Zoo. Heldigvis kan min svigermor få dem til under halv pris gennem sit arbejde. Så det var ikke så tosset : )
Det var en dejlig dag for Max igår. Jannik & Maria er udnævnt som moster og onkel, da de er så søde ved Max og han er også meget glad og tryk ved dem. Vi mødtes foran Zoo kl. lidt over 13 og gik så ind og genopdagede Zoo. Jeg har ikke været der i 11 år tror jeg, så derfor var der en del nyheder for mig. Max var iførst den rette body til lejligheden og han var ret fascineret af nogle af dyrene og andre kunne han ikke få øje på. Men vores kamera havde ikke ret meget batteri, så jeg skal have kopieret Jannik & Marias billeder. De tog nok en million billeder : )

25. jul. 2008

Ah ferie

Så blev det fredag og det betyder 2 ugers ferie som turist i Danmark. I aften skal vi have den sovende bjørn bakset ned til underboen og så ser hun efter ham mens vi ser den nye Batman film med hendes mand. I morgen skal vi i ZOO sammen med Jannik & Maria og grille med dem om aftenen. Håber på nogle gode billeder af Max i selskab med alle dyrene : ) Søndag skal jeg jo vanen tro på loppemarked i Lyngby, så sådan ser weekenden ud indtil videre.

24. jul. 2008

Ren forkælelsestur

Vores 4 frittere i BFO'en er slået sammen her i uge 29/30 og jeg har jo været på arbejde i begge, men har været syg. Så de ture der var planlagt gik jeg glip af pga. fravær eller tidlige dage, men i dag kom jeg endelig med på en tur til Dragør. Der var langt derud, men hold op en dejlig dag i solen og børnene nød bare sådan at vi havde tid. Vi var 3 voksne til 9 børn. Der blev badet lidt i underhylere, spist is og gået rundt i byen. Det var helt fantastisk. Ingen konflikter og ingen sure miner, de nød det til fulde. Så er det bare perfekt at være pædagog...

23. jul. 2008

Miljøet : )

Så er L.A. og Californien med på miljøvognen og vi burde følge trop i Danmark. Jeg hørte i radioen i morges, at der er et forslag omkring plastikposer, som skal forbydes i alle forretninger i L.A. til næste år, hvis loven bliver vedtaget. Så kan der købes papirsposer til omkring 1 kr. i stedet for eller man kan have sin egen indkøbstaske/kurv med. heldigvis hører man tit om sådanne tiltag.
Kina vil stille 2 brintbusser til rådighed til næste års miljøkonvention i København. De forurener meget lidt og brint er ikke noget der lige slipper op. Så det var jo hele to nyheder, der gør mig glad : )

Egotripper???

Jeg kan desværre ikke helt få en en kommentar ud af hovedet, der lå på et nu slettet indlæg igår aftes. Der stod noget i retningen af, at du tror at alting handler om dig og at verden drejer sig om din akse. Jeg blev først gal, så ked af det og tænkte meget over det. Jeg er nemlig ikke ret god til, når andre siger sådan noget og så ikke vil give sig til kende eller skrive hvad de mener med det. Hvis det så bare var en jeg kendte. Udslaget ville have været det samme, men jeg kunne spørge ind til hvad jeg gjorde galt eller hvorfor det billede var sat på mig.

Når jeg selv føler mig egoistisk, så er det når jeg er i dårligt humør eller syg. Jeg har været meget syg i de sidste 13 mdr og før det også. Det har naturligvis fyldt meget i vores liv og har været en stor mundfuld af få konstateret sclerose, en fødselspsykose og en depression, der stadig er i behandling. Det tager sin tid at komme ovenpå igen.

Det jeg får ud af sådan en kommentar er, at jeg stadig skal øve mig på at tænke over, at jeg ikke kører for meget rundt i dårligdommen, for det dræner Preben og går i sidste ende også ud over Max pga. af manglende energi. Det er som ringe i vandet, når der er en i familien, der har problemer.

Jeg vælger at få det bedste ud af en lidt unfair vurdering af min person og så tænkte: "Hvorfor kommer vedkommende frem til det stempel?" Så jeg går i træningslejr og prøver på at komme ind på den positive sti igen.


21. jul. 2008

Total Health

Jeg har lige meldt mig til 4 dages helse himmel i jylland d. 18-21 september. Min veninde Anna fra jylland ringede og spurgte mig, om vi ikke skulle melde os til sådan en omgang udrensning og læren om sundhed. Jeg tænkte ikke ret længe over det, for det vil jeg rigtig gerne og da så alle detaljerne var på plads kunne jeg melde mig til i dag. Man skal i fire dage modtage kiropraktik, tarmskyldninger, udrensende kost, 2 timers yoga hver dag, powerwalk gåture, 4 indlæg om dagen om sundhed og jeg glæææææder mig til det. Hende vi skal skal gå hos er rigtig dygtig og jeg har faktisk været hos hende en gang for mange år siden. Så det bliver fantastisk tror jeg. Mor havde ellers tilbudt at passe Max alle 4 dage, men han bliver herovre hos sin far har vi bestemt. Så kan jeg også få sovet om natten, for det trænger man nok til. Anna tager så med hjem til mine forældre og sover, for hun har 3 børn og har også brug for at så sin nattesøvn. Så det bliver jo himmel på jord ; )

Mandag er....

startet med, at Max sov til kl. 7 og det var jo dejligt. Jeg afleverede ham lidt over 8 i vuggestuen og henter ham kl. 13.30, så får han en tidligt dag, men vi holder jo ferie fra på fredag, så kan må nok komme afsted selvom jeg er hjemme, så han kan blive ordentlig tryg inden 2 ugers ferie.
Jeg er ved at vaske lidt tøj, nusse lidt rundt og rydde lidt op i mit eget sløve tempo. Jeg er ved at have det bedre kan jeg mærke og er klar på en åbnevagt i morgen tidlig : )

20. jul. 2008

Tid til hinanden....


...og glæden ved at være sammen har fyldt mit hoved. Når man er syg og slatten, så tænker man egentlig mest på at der er fred og ro og at man gerne vil være sig selv. Så vi talt om sygdom set fra vores begges sider, samværet med Max osv. og det er altid godt at vende de ting en gang imellem.
I morges tog jeg til Lyngby for at mødes med Sara, som jeg kender fra Mc'Donalds tiden. Hun er højgravid og skal føde om 5 uger. jeg har ikke set hende i mange år faktisk, men har fundet hende gennem Facebook. Vi var først på loppemarked og så på cafe og spise brunch. Det var hyggeligt.
Ellers har vi bare haft en rolig søndag lige med en gåtur og is, som Preben og jeg delte med Max, der er vild med is. Da vi kom hjem hyggede vi os lidt i sofaen med ham og så lagde jeg ham ind uden de store problemer. Han har sovet fint siden. Preben og jeg gav hinanden massage og nu skal der sysles med vores småting. Jeg skal spille Warcraft, som jeg er lidt bidt af og prøve på at få det sidste sygdom ud af kroppen. Jeg bliver også hjemme i morgen, for jeg kan mærke, at jeg ikke helt har undsluppet smerterne i maven og den tunge hovedpine, der følger med sådan en omgang forkølelse.
I morges var jeg ellers frisk på turen til Lyngby og det hele, men undervejs kunne jeg mærke, at jeg blev kanon træt og følte mig dårlig tilpas igen og hovedpinen kom snigende sammen med en mave, der stadig er øm. Så det er vist bedre at komme helt ovenpå og så tage på arbejde på tirsdag.

19. jul. 2008

Siden sidst

Kan ikke lige sætte et passende billede, for vores computer er ved at blive installeret forfra og derfor skal jeg lige have tjek på det hele igen. Men nu er der da ingen virus og det er jo det vigtigste.

Jeg har jo været hjemme torsdag og fredag pga. sygdom. Feber, hovedpine, snot og til sidst mavepine og smerter helt ned i underlivet. Så jeg måtte en tur på skadestuen her i morges, bare for at være på den sikre side. Den første læge mente han kunne mærke en cyste, så der måtte nogle gynæologer til og scanningen af mave og underlig vise intet unormalt. Så det er bare en smule forstoppel og der trykker ned på livmoderen måske. Men intet alarmerende. Pyha. Cyster...nej tak. Minder for meget om knuder, der minder for meget om kræft og jeg har en kronisk sygdom, det må være rigeligt.

I går hentede jeg Max kl. 13 i vuggestuen og så kom min svigermor til kaffe og havde lidt kage med. Vores nabo kom op for at ordne computer, som han er skide skrap til og var her hele aftenen. Det var hyggeligt. Vi sludrede. Jeg spillede World of Warcraft og snakkede imens. Jeg er nemlig den fødte multitasker. Har en gang spillet online poker, snakket i telefon, læst og syslet med andre ting gennem en turnering og jeg vandt den. Var var vist kun 20, men anyways. Jeg spiller bedst, når jeg holder mig i gang, for ellers keder det mig og så spiller jeg elendigt : )

Nu skal der vist bare slappes af, indtil vi skal til Herringløse og spise i aften og besøge lille fætter William. Det bliver hyggeligt : )

18. jul. 2008

Så blev det weekend

Jeg skriver ikke lige så meget for tiden, men det går bedre med helbredet. Jeg skal nok skrive en stil, så snart jeg kan : )

17. jul. 2008

Så skal der restitueres...

...for jeg er hjemme og prøver på at komme 3 ugers snotten til livs. Max er i vuggestue i 5 timer og imens slapper jeg af og drikker masser af the. I går aftes kl. 20:30 faldt jeg omkuld med 38,3 i feber og det er sjældent jeg overhovedet har feber, ondt i hele kroppen, kulderystelser, hoved pine, kropspine og pine hele vejen rundt. I dag går det lidt bedre, men min mave gør meget ondt, lidt som da jeg havde en lille lundebetændelse i vinters, så jeg vil bruge de næste dage på at passe godt på mig selv. Min krop siger fra og det skal jeg lytte til.

16. jul. 2008

A other one bites the dust...

..og det er mig, der må smide håndklædet i ringen efter 3 ugers forkølelse og udmattelse. Så jeg tror, at jeg må blive hjemme de næste par dage og tage den med ro, for nu har jeg feber, snot og hovedpine. Min mave har gjort ondt hele natten og det gør den stadig. Hvad sker der lige med mig? Stresser jeg over alt det indkøring og manglende søvn? Jeg må ovenpå igen og der er nok kun en ting at gøre. Jeg afleverer Max til en kort dag i vuggeren og så går jeg hjem og sover og slapper af til han skal hentes. Jeg ville ønske, at han bare kunne få den nattesøvn, der også gør, at vi andre kan koble af om aftenen og få lidt tosomhed og dyrke sig selv. Jeg ønsker det sådan....

15. jul. 2008

Et ønske sendes ud....

Jeg kan huske for en del måneder side - før tænder - sov Max fra 19-05 0g fik en flaske og sov så igen i 2-3 timer. Sådan har det ikke været længe. Nu har vi lige fået hængt mørklægningsgardiner op i lavendel, desværre fik jeg bestilt for lidt stof, så jeg overvejer at lave en kreativ anordning vha. noget mere stof og nogle stjerner, sådan så det hænger helt til gulvet. men ellers fungerer det jo fint. Men det tog stadig 45 min. at få manden til at sove. Jeg ønsker mig, at skal være nemmere i fremtiden. At vi skal lægge ham derind i det dunkle værelse, synge lidt, læse og så må han gerne sove efter en halv time....max : )
Jeg tænker sådan af meget egoistiske grunde, for aftener er der hvor jeg lader op og dyrker mit selv, som jeg har et stort behov for. Preben og jeg nyder at lave noget sammen, men lige så ofte laver vi noget hver for sig herhjemme og det nyder jeg bare sådan. Jeg har brug for mine aftener til at være Rikke, når jeg har været mor og kone, pædagog og alt andet hele dagen. det er mit lille egoistiske ønske : )

14. jul. 2008

En sygedag til Max

Det har været en dum nat, da Max vågnede tit og hostede helt vildt. Han var rigtig varm og i morges havde han 38,4. Så vi er blevet hjemme og nu ligger han ude i barnevognen og sover. Han vågnede kl. 5 og kunne ikke sove mere. Hans tis lugter slemt og han virker rigtig sløj. Det er ærgeligt, når det nu gik så fint i vuggestuen i fredags. Men vi ser hvordan det går senere på dagen. Måske er han klar i morgen, hvis feberen har lagt sig. Jeg døjer stadig med den samme forkølelse som for 14 dage siden, og det er også det Max gør tror jeg. Bedst som man tror at det er ovre, så blusser det op igen. Ud over det, så havde jeg ondt i maven i nat og det har jeg egentlig stadigvæk. Så Max og jeg skal vist bare lige slappe af og hygge. I morgen og onsdag skal jeg åbne, så der kan jeg heldigvis hente ham tidligt.

13. jul. 2008

Fætter William

Lennart & William
Mia & William
Nu har vi endelig set lille søde fætter William, som han skal hedde. Han var en stille og træt dreng. Rigtig sød!


I morges tog jeg på loppemarked og fik købt en Noa Noa bluse, Naja Lauf skjorte bluse og en Noa Noa kjole i noget strik, der er vildt sød. Så det var alle sammen søde ting : )

Onkring kl. 13 ankom vi til Herringløse og fik endelig den lille fætter at se. Han var en lille mus og meget stille og rolig. Jeg synes at hans forældre virker rolig og fattede i forhold til, hvordan jeg selv husker de første dage. Jeg var da rolig, men også meget usikker. For mig var der også en altoverskyggende periode på nogle måneder, der tager meget af den første glans ved vores møde med voksenlivet og et lille barn, men jeg prøver på at huske det, for det er magisk - det ved jeg det er. Alene det lille aspekt gør, at jeg gerne ville have et barn mere + de mange andre ting der er. Det er jo knap så magisk anden gang, men måske vil jeg værdsætte det hele meget mere og nyde det meget mere, fordi jeg netop ikke fik det hele med, når tågerne var for tykke : )
Jeg sad med William i lang tid, så lang tid, at Preben måtte minde mig om, at han måske var savnet af sin mor. Han var bare så fin.
Max var i hopla dernede. Lige så snart han var sat ned på gulvet fik han øje på katten Homer, der blev jagtet rundt. Den var så ikke så interesseret. Han nød selskabet og charmede med de forskellige, der var kommet for at se den lille prins. han fik en lille lur dernede og da vi kom hjem smuttede vi i bad og så kom vores underboer op til mad. Så det har været en yderst selskabelig dag for os alle 3 med babyer, tennis, gæster, snak og hygge. Dejligt.
I morgen venter 2 uger arbejde på en nabo fritter og det er jeg ikke helt vild i varmen for. Det skal nok blive hyggeligt og jeg skal da forkæle de 6 børn ,der nu er der og hygge mig med dem. Det er bare ikke det samme, at være et lidt fremmed sted, med kendte - men nye kollegaer. Jeg glæder mig til ferie og sådan må det så være : )

12. jul. 2008

Siden sidst

I går gik det stærkt. jeg havde fri omkring kl. 16:40 og så skulle jeg hjem og gøre mig klar til fødselsdagsfest hos Marie, som er Thomas' kæreste (Prebens ven). Vi skulle over med Max til svigerforældrene og så køres af svigerfar ind til byen. Det var en rigtig hyggelig fest. Vi var 3½ par, da en af pigerne var blevet syg. Vi fik lækker mad og spille Cluede og Trivial og det var en hyggelig aften, der sluttede omkring kl. 2. Vi sov til kl. 10.30 og det var egentlig ikke vores intension, da vi havde sat vækkeuret, men havde overhørt det.
Nu går Preben med Max, så han kan få sig en lur. Vi skulle have været ned til Lennart og Mia og se babyen, men de er trætte i dag, så vi venter til i morgen. Det kribler i mine fingre, bliver totalt skruk, når jeg bare tænker på den lille bamse. Fætter Frode er han døbt indtil videre...af mig. Men de finder nok et mere passende navn, jeg har også givet mig selv titlen "Tante Bruun", det lyder så hyggeligt ; )

11. jul. 2008

Nu er den lille nevø og fætter født...endelig

kl. 23.47 blev han født og vejer 3240 og er 52 lang. Vi kan desværre først komme ned og se ham i morgen, da vi skal til fødselsdag i aften. Men det glæder jeg mig også til. Vi tager til Roskilde og oser lidt først og så på hospitalet til besøg bagefter, som også er i Roskilde.

Jeg har kørt en sovende Max i vuggestuen, for jeg skal møde kl. 10.30 og så var det bedst, at han kom ned og sove nu og jeg så bare satte ham dernede. Håber at det går som det skal så : )

10. jul. 2008

Vandet er gået...

Lige i dette nu ligger Mia sikkert i det himmel/helvedes øjeblik man også kalder en fødsel. Max's gik forholdsvis godt. Vi kom ind på Herlev hospital med en brølende mor...jeg var godt nok højlydt : ) Jeg havde åbnet mig 9 cm. og en halv time efter eller lidt mere kom presseveerne. Jeg havde født Max, da jeg havde presset, brølet og fået at vide, at jeg skulle holde mund, i 5 kvarter og jordmoderen havde truet med en læge, der skulle lægge en kop, så gav jeg den det sidst og så kom babyen. Det ville jeg gerne opleve igen, så jeg glæder mig over, at Mia ligger i Roskilde lige nu og måske snart skal opleve en lille varm krop mod sin egen, Lennart der måske har været frustreret over sin kærestes smerter ånder lettet op over at det er slut, men også over, at der kom en lille klump ud, som den næste tid vil skulle kigges meget på og beundres endnu mere.

Faktisk er det ikke bare vores venner, Prebens bedste ven og kæreste der skal have en søn, men også Max der får en fætter. Prebens mor og Lennarts far er nemlig blevet kærester for snart 1½ år siden og derfor er vi josådan i en slags familie. Det bliver nok kun endnu nærere når de får et lille barn, det håber jeg. Jeg vil gerne være en god tante og jeg håber, at han og Max kommer til at lege sammen når de bliver lidt ældre. Det ville være guld værd : )
fød

9. jul. 2008

Ingen indlæg idag...

...for jeg fik en kommentar galt i halsen sammen med de fiskefrikadeller der smager ulækkert og den der unge, der skal opføre sig ordentligt. Hvis man kommenterer på den måde, kan man i det mindste ikke skrive sit navn så eller lade være med at læse min blog, hvis man finder den usmagelig. Christ!! Nå, men jeg vil smutte, jeg har ikke lige lyst til at dele mit liv i dag.

8. jul. 2008

Tidlig tirsdag

Jeg åbnede kl. 6.45 her til morgen. Så det var Preben der afleverede Max. Det gik godt!! Jeg fik lov til at gå tidligt, da vi var rigeligt på arbejde. Derfor blev Max hentet allerede kl. 12 og så gik vi hjem og hyggede os lidt og han blev puttet ud i barnevognene, men sov desværre kun i 3 kvarter pga. af en arbejdsmand der kørte forbi. Øv. Men nu ser kan Kaj & Andrea til stor beundring. han er helt stille og sidder og knuer sin skål med vindruer og rosiner.
I aften kommer Maria & Jannik og vi skal have fiskefrikadeller, persillesovs, syltet frugt og råcreme - sådan kort fortalt. Rigtig god gammeldaws retter : )
Men nu vil jeg ose lidt på nettet efter bluser på udsalg til Max.

7. jul. 2008

Første dag i det virkelige liv : )

Max klarede den første dag i dag og det gik fint. Han vil helst være tæt på en voksen og sidde på skødet. Jeg håber på, at han bliver tryg ved det hele snart, så han kan lege og udforske.
Jeg har været flad hele dagen, det er vist stadig sidste uges strabadser der sidder i kroppen. Jeg kan også begynde at mærke gårsdagens sprøjte, der murer i kroppen nu. Så jeg er ikke meget værd. Preben sidder og sover i sofaen. Tror jeg skal tidligt i seng i aften : )

Det virkelige liv...

...begynder i dag. Max vågnede kl. kvart i 6 og nu sover han igen. Jeg skal nemlig først møde kl. 10.30, så derfor vil jeg hellere lade ham sove herhjemme og så aflevere ham, når han er frisk og udhvilet. Så det er altså første dag i helt virkelig liv. Nul indkøring, nul korte dage, nu er det lige på og hårdt. Men det skal nu nok gå. Han skal være der fra ca. 9.30 til 15.30, så det er nok typisk den længde dagene får. Vores underbo vil også gerne tage ham med hjem en gang imellem tror jeg. Jeg har først fri kl. 17 i dag. Så jeg skal også vænne mig til at være på fuld tid igen. Nu må vi se hvordan det så går. Tror det kommer til at gå fint : )

6. jul. 2008

Three of crystals


"Jump rope takes three or more people to play and is one of several childhood games that stimulates rhyme, song, and laughter. The game synthesizes active and passive behavior as children take turns holding the rope and jumping in the center. In many ways, this reflects the laws of community at their best. All participants are needed to create a rhythm of steady movement. The number 3 represents group activity, communication, and joy. This card symbolizes community spirit and the fulfillment achieved when all parties are personally involved. The jump rope pictured here is a rainbow representing the bridge or arc that can lead to world harmony. When the Three of Crystals appears in your reading, it may be time for you to redefine your purpose in the community and joyfully share the wisdom and gifts that you have to offer. Join groups. Get to know families and children in your neighborhood. Share your life with like-minded individuals who cherish and respect your view of life. If you have not found your group or a special circle of friends, now would be a fruitful time to deepen your inner joy in order to strengthen your self-confidence and personal resources. Above all else, remember to play." Husk at leg, husk sammenhold og samhørighed. Det skal jeg huske og har faktisk været på besøg hos underboen. I morgen venter en dag på fritteren, hvor muligheden for leg er der : )

Birth of the moon

"The Moon card invokes the mother archetype in each human being. Are you safe? Do you help to create a safe environment in which others may thrive? Are you comfortable in the darkness of your own soul? Are you protective of those who are especially vulnerable among us? Do you take good care of yourself?" Dejligt kort. Moderligt og lige det man har som opgave som mor. Jeg skal stadig lære at tage bedre vare på mig selv og kunne være tryk i mit inderste og mørkeste. Men jeg er godt på vej dertil : )

Ikke bare 3 men 4...

En gynge som mormor har købt, så han kan gynge, når vi kommer til jylland. Men vi låner den lige indtil vi skal til Jylland igen. Der går heldigvis ikke så længe. 3 uger og så er det ferie igen : )

....kindtænder er på vej. Det gør vist ret ondt og han er meget træt hele tiden, den lille mand. Så lige nu sover både Max og Preben til middag. Vi har fået hentet vores barnevogn i Babysam og det kostede 1000 kr for 4 nye hjul. Det skal SAS heldigvis betale, så regningen skal nok lige sendes, når jeg har talt med dem. Ellers har dagen været præget af vores efterveer af min hårde uge, Max's tænder og Prebens pokerspil i nat. Så vi er på laveste gear i dag og det er dejligt at kunne være det. I morgen starter første uge af mine 3 arbejdsuger og det skal nu nok gå hurtigt. Men lige nu gider jeg ikke rigtig, det må jeg jo nok indrømme.

Jeg har lige bestilt 4 meter mørklægningsgardin til Max's værelse, det er i lavendelblå og det skulle helst hjælpe ham til, at han kan begynde at sove noget mere i sin seng. For lige nu vågner han tidligt og falder sent i søvn. Måske vil det hjælpe lidt med noget mørke : )

5. jul. 2008

Endelig weekend

Efter en lang uge med aktiviteter og udendørsliv, så er jeg blevet noget brugt må man sige. Vi kørte min mor på hovedbanen i dag og gik så en tur på strøget og spiste frokost inde i KBH. Det var dejligt. Jeg fik købt nogle meget korte shorts, de er vist til hjemmebrug. De er i velour og dejlige, men mine lår er desværre også bløde, så det er til dels forhindringen...
Da vi kom hjem igen sov jeg og bagefter fik Preben sig en lur, vi fik nakkekotelletter og Max åd. Det har været lidt sløjt med at spise, der er kommet 3 kindtænder til syne. Så det er ikke så sært, at han er lidt pyldret disse dage.
I aften skal Preben og jeg se Coming to America sammen og så tager han hjem til Thomas (hans ven) og spiller poker hele natten. I morgen skal vi i Babysam og hente barnevognen, som blev ødelagt på turen til Mallorca. Så nu er der kommet 4 nye hjul på den og regningen på SAS så få. men det bliver godt at få den tilbage igen ; )

3. jul. 2008

Onsdag og torsdag gik...

...med rollespil og store vanddag på arbejde og herhjemme var mor og jeg i biffen og se Sex and the city. For anden gang for mit vedkommende: ) I aften er mor og jeg alene. Max sover - bortset lige fra en tyve minutters puttetur for lidt siden, hvor han vågnede. Så nu er endnu en tøsefilm sat på - 27 bryllupper. Jeg er træt og udkørt. Mor har masseret mine fødder, hentet Max og gjort rent og pudset vinduer. Hun er bare så sød : )

1. jul. 2008

Farvel Buster, min gamle ven..

Buster med lampeskærm. Det er ca. 4 år siden. Mormor levede stadig og var bange for at komme tæt på Buster og skærmen, for hun fik så nemt blå mærker og det ville ikke så nemt gå væk. jeg håber, at mormor passer på ham nu.

...med endnu en aktivitetsdag i byparken i Skovlunde også kaldet middelalderdag, med alle mulige aktiviteter; Guldgraver, barksnitning, tryllesuppe, styrkeprøver, dyster, stjæl æg, det gyldne skind, fang fanen, mosteri, frugtbog mv. Det var en meget hyggelig dag. Jeg sad i snitteboden og der blev lavet lykkeamuletter til rollespillet i morgen.

Efter arbejde cyklede jeg hjem og der ventede min mor og Preben. Mor er på besøg indtil lørdag nemlig. Max sov.

Så fortalte min mor, at gamle Buster er død. Den hund var også min, det var mig der fandt på navnet og det er mange år, jeg har kendt den. Den fik det dårligt i sidste uge, så drak den hele tiden og til sidst kastede den vildt meget op. Tegn på nyresvigt, mener dyrelægen og så aflivede hun den med det samme, selvom man skal bestille tid, for det var slemt med ham. Jeg tog det egentlig pænt. Jeg har vist forberedet mig lidt på det et stykke tid, men jeg forstår det måske først, når vi kommer hjem og han er væk. Han var en dejlig hund...

Far der ellers er jæger og en sej mand, var noget stille efter han opdagede, at Buster var så syg. Han har begravet ham i baghaven og så sagde han, at jeg skulle bestemme, hvad der skulle ske med graven. Jeg tror, jeg må finde en lille sten til den gamle dreng....... Jeg er lidt underlig ved, at jeg tager det så let. Men jeg sagde med det samme til mig mor...nåh...jamen så var det jo også bedst at få han aflivet. Hun ville ikke engang sige det over telefonen. Hun vidste godt hvor kær en ven han var. Da jeg hørte det var det gået gennem mit hoved mange gange, at det er livets gang og at dyr ikke skal lide. Fornuften sejrede. Jeg vil tænke på den lille buttede hvalp, som jeg valgte ud af flokken, når jeg lægger mig til at sove....Gud hvor var han skøn. En rigtig del af familien...